Solodanser. Gregory Dean. Engelsk. 31 år. Danser i Tyskland og Skotland. Ansat i Den Kgl. Ballet i 2008, solodanser siden 2013. Medvirker i efteråret i 'Short Time Together' og somprinsen i 'Svanesøen'.
Foto: Miriam Dalsgaard

Solodanser. Gregory Dean. Engelsk. 31 år. Danser i Tyskland og Skotland. Ansat i Den Kgl. Ballet i 2008, solodanser siden 2013. Medvirker i efteråret i 'Short Time Together' og somprinsen i 'Svanesøen'.

Scene

Engelsk danser: »Jeres humor er ligepå – smid-fisken-på-disken-agtig!«

Gregory Dean medvirker i efteråret i ’Short Time Together’ og ’Svanesøen’.

Scene

Hvordan fik du kontakt med Den Kgl. Ballet?

»Jeg dansede i Glasgow, søgte teatret i København på nettet, blev inviteret til at tage del i en danseskole på teatret og straks derefter tilbudt en kontrakt«.

Hvordan var det at komme til det danske nationalkompagni?

»Jeg kendte på forhånd August Bournonville-stilen, som er så utrolig enkel og menneskelig. Her er ingen konger eller prinser, men fortællinger fulde af følelser og alt andet end overfladiske relationer mellem rollerne. Jeg er dybt betaget af hans univers, hans musikalitet og den måde, han skruer tingene sammen på. Sammenhængen mellem historien og danseteknikken. Og det kommer naturligt til mig nu, selv om jeg ikke er opvokset i denne tradition. Det var hårdt at forlade mine venner i Skotland, men jeg elsker at lære nye sprog, så jeg købte en dansk bog, så jeg kunne nogle danske ord, da jeg kom.

På teatret var danserne både åbne og venlige, men mange af dem havde kendt hinanden altid og helt fra balletskolen, så det tog nogen tid at komme ind i fællesskabet. Og nu, hvor jeg er solodanser, prøver jeg det meste af tiden med en partner, så jeg må indrømme, at jeg selv ikke er særlig god til at tage mod de nye dansere, der nu kommer til kompagniet. Som 30-årig er man en midaldrende danser, så jeg fester heller ikke meget med de unge dansere.

For mig er dans en kunstart, hvor man forsøger at udtrykke de dybeste følelser. At finde i sig selv, hvad bevægelse og kropssprog kan betyde, hvis man ser på det udefra. Det er også at være omfavnet af fantastisk musik og skønhed. At lave noget, man er forelsket i. Dansen bliver en del af éns identitet. Derfor er det også et stort og unikt privilegium at danse«.

Hvordan er det at bo i Danmark?

»England er jo lidt småforelsket i Danmark på grund af jeres scandinavian design, stilsans og velfærdskultur. Man skynder sig ikke så meget som i andre lande, og der bliver lagt vægt på det at være menneske. Jeres humor er ligepå – smid-fisken-på-disken-agtig!. Det er dyrt at leve her, men man får meget kvalitet for sine penge«.

Og dit yndlingssted i København?

»Da jeg kom hjem fra ferie i år, var jeg helt sikker på, at København nu er ’min by’. Der var ingen derhjemme, der ventede mig, men København ventede på sin vis på mig. Her har jeg mit voksenliv. Den har ikke store monumenter som London og Paris, men byen er alligevel spændende på en helt særlig måde. En blanding af sjov og ballade og ro. København er en utroligt smuk by, hvor borgerne får lov til selv at tage ansvar. Når vejret er godt, findes der ikke bedre steder.

Mit yndlingssted er pladsen ved Knippelsbrogade på Christianshavn. Her er oftest meget stille. Det er tæt på, hvor jeg bor, og helt tæt på vandet. Man kan hoppe i, hvis man har lyst. Eller grille. Nyde Den Sorte Diamant og se tårnet i Tivoli. Betragte livet i hovedstaden – uden at behøve at være en del af det lige her og nu«.

Hvordan ser du din fremtid?

»Der er 10 år tilbage af min karriere som danser. Jeg er taknemmelig for det, jeg har fået lov at opleve. Men det gælder om at presse al saften ud af én selv, for en dag er det forbi, og så skal man begynde forfra. Jeg er begyndt at koreografere, og det er en fantastisk oplevelse at skabe trin, der passer til mine kolleger. Det vil jeg gerne fortsætte med. Og så drømmer jeg også om at få en familie. Ingen byer er bedre til et familieliv end København«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce