Hun har skiftet frisure. Til kort, hennarødt hår. Og man skal se godt efter fra publikumsrækkerne i New Yorks Studio 54 – det tidligere diskotek, nu bygget om til teatersal – for at genkende hende: Carrie Fisher, skuespiller og forfatter, og i øjeblikket stjerne i sit eget onewoman-Broadwayshow, ’Wishful Drinking’.
Men først og fremmest kendt for én ting: rollen som prinsesse Leia, den strammundede skønhed fra den oprindelige ’Star Wars’-trilogi, og 1.000 nørders våde drøm i gylden rumbikini. »Jeg googlede mig selv forleden«, siger Fisher fra scenen. »Og jeg fandt en fyr, som skrev: »WTF er der sket med Carrie Fisher? Hun var så hot engang. Nu ligner hun Elton John!««. Salen bryder ud i latter. Men det er et kvalificeret bud, at hver eneste blandt publikum samtidig tænker: »Ja, det gør hun da faktisk …«. »Det gjorde ondt«, fortsætter Fisher. »For jeg må indrømme, at jeg godt kan se, hvad han mener«. Timingen og ærligheden banker pointen på plads: Der er ikke én grim, ond eller nedværdigende tanke om Carrie Fisher, som Carrie Fisher ikke selv har tænkt allerede. Og så kommer punchlinen: »Hvad jeg ikke vidste var, at da jeg iførte mig den metalbikini som 27-årig, så underskrev jeg også en kontrakt om, at jeg aldrig måtte ændre mig. Aldrig. Well, den kontrakt har jeg altså ikke overholdt«. Fanget i Leias skygge Carrie Fisher er helt på det rene med, hvordan sagerne står: Hun slipper aldrig ud af Leias skygge. Uanset at hun har medvirket i over 70 film og tv-serier, skrevet bøger, manuskripter og altså også dette selvbiografiske show, så vil hun gå over i filmhistorien for den ene rolle, der gjorde hende til et ikon.
