Da den smilende cheshirekat dukker op, går der et gys af fryd gennem publikum. Pludselig kan den dele sig i diverse fritgående lemmer for så at samle sig igen. På magisk vis – og i kraft af et hold sorte skyggehjælpere.
Sådan er det overordnet med Det Kgl. Teaters nye helaftensballet, dog ikke med så magisk et resultat: Den breder sig i (for) mange forskellige scenerier uden at samle sig med et fortællende drive omkring Alice. Med sin filmisk favnende musik og finurlige ledemotiver til de enkelte figurer holder Joby Talbot dampen godt oppe, men der er lovlig meget drøn på, i forhold til at den succesrige Christopher Wheeldon rent koreografisk har forbavsende lidt på hjerte over for Lewis Carolls absurd fabulerende underverden fra 1865. Til gengæld er der et overdådigt fantasiopbud af eventyrlige scenerier, som også børnene kan glæde sig over, uanset at forestillingen er alt for lang.
