Det er en britisk naturvidenskabsmand, der er den næste chef for Den Kgl. Opera i Danmark. En fysiker fra Cambridge med guldmedaljeeksamen. Intet mere.
John Fulljames er hans navn, og han begynder i Operaen på Holmen 20. august – i tide til at bisidde det første par sæsoner, der allerede i væsentlige detaljer er tilrettelagt af Fulljames’ forgænger, Sven Müller, men også for at lægge fundamentet til de kommende sæsoner, der for alvor bliver hans prøvesten, når han skal vurderes som dansk operachef.
»Det er altid en gråzone, hvor ens egentlige tid som operachef begynder«, som Fulljames siger, »fordi opera er sådan en gigantisk planlægningsmaskine, hvor planerne skal ligge klar et par år ud i tiden«.
Fulljames, der blev uddannet fra Cambrige i 1997, er 42 år. Han blev i sin tid ansat sammen med Kasper Holten ved Royal Opera House Covent Garden som operachef Holtens højre hånd.
Et hus som Operaen skal kunne spille hele operarepertoiret, lige fra de allertidligste, Monteverdi og Händel, og frem til det helt nye
John Fulljames
Holten, der netop er vendt tilbage til Danmark som freelanceinstruktør, følges nu af sin souschef, der tit har været i København for at se opera gennem årene, »dog ikke inden for det seneste par måneder«, siger han halvt undskyldende.
John Fulljames kommer hertil med en idé om, at opera og kultur fylder meget i Danmark, at det er vigtige udtryk i det offentlige rum.
Holtens frustration i London gik blandt andet på, hvor svært det var for operaen at trænge ind i den daglige samfunds- og kulturdebat.
»Opera er en enestående kunstform«, siger Fulljames, der har tryk på første stavelse af sit navn.
»Den handler om, hvem vi er, hvad der betyder noget for os, hvordan vores følelsesapparat virker, hvordan politik influerer. Jo, den skal underholde, men også byde ind i en fælles kulturel samtale. Hvilket jeg fornemmer sker i København allerede«.
Efter sine år på Cambridge-universitetet hoppede Fulljames ud af den akademiske karrierestige (en britisk avis har ligefrem i en artikel rådet forældre til håbefulde akademikerbørn til »at lade være med at læse videre«) og dannede sit eget lille operaselskab, The Opera Group, som han ledede fra 1997 til 2011, da han begyndte hos Royal Opera i London.
Han har været en flittig operainstruktør på især mindre scener over det meste af Europa, og ifølge sin kontrakt med Det Kgl. Teater skal han selv stå for én operaproduktion om året i Operaen. Hans cv viser en umiskendelig hældning over mod det samtidige repertoire, men Fulljames afviser, at det skal læses som et politisk manifest for hans kommende tid i Danmark:
Operaen, der blev født i Italien i 1600-tallet, historien om Europa gennem tiderne, og samtidig er den måske det største fællesrum, vi har i kunsten
John Fulljames
»Jeg elsker nyskrevne værker! De er helt afgørende for et operakompagni, og det er den måde, vi holder repertoiret i livet på, ved at blive ved med at fodre det. Komponister er lige så væsentlig en del af et operahus som sangere og sceneteknikere. Men et hus som Operaen skal kunne spille hele operarepertoiret, lige fra de allertidligste, Monteverdi og Händel, og frem til det helt nye«.
Hvem skal nu betale?
Der er næppe meget i struktur og støttepolitik, der kommer til umiddelbart at ryste John Fulljames, når han kommer til København. Han er uden tvivl godt forberedt af Kasper Holten, som efter eget udsagn oplevede de syv fedeste år i dansk operaliv efter åbningen af Operaen, men som også på afstand var vidne til diverse offentlige spareøvelsers effekter i huset.
»Jeg kan kun tale meget generelt om det«, siger John Fulljames, »for jeg skal lige have lov at ankomme og føle mig frem først. På Royal Opera i London kommer en tredjedel af pengene fra det offentlige, en tredjedel fra billetsalg og yderligere en tredjedel af private fonde. Jeg er klar over, at balancen i Danmark er anderledes, men det er for tidligt for mig at sige noget interessant om det«.
Fulljames anfører, at der er mere brug for opera end nogensinde, set fra et Brexit-England, der har valgt en mere isoleret kurs i Europa, med udsigt til et fransk valg, som kan medføre et nationalistisk højreskred, og med hentydning til et mere isolationistisk USA under Trump.
»Opera er selvfølgelig en meget lille ting på en meget større tektonisk plade, der hele tiden skifter. De ting, du og jeg tog for givet for 20 år siden, har ændret sig, spørgsmål om vores identitet for eksempel. Identitet er blevet en mere kompleks størrelse end nogensinde, også hinsides den nationale identitet og den overnationale europæiske. Operaen, der blev født i Italien i 1600-tallet, er historien om Europa gennem tiderne, og samtidig er den måske det største fællesrum, vi har i kunsten, fordi opera indoptager både musik, sang, dans, visuelle kunstarter, koreografi, filosofi og meget mere«.