Ligesom kærligheden er det menneskelige sind en mangefarvet størrelse. Når den franske lyriks Arthur Rimbaud sagde »je est un autre«, var det jo netop for at understrege jegets skrøbelighed, og at man altid er både sig selv samt han, hun, den, det og man.
Med tilhørende forskellighed i gemyt, for man er måske én på et bestemt tidspunkt, men en anden dagen efter. Og man oplever tingene på én måde, mens andre kommer hjem med en ganske anden forståelse af et hændelsesforløb.




























