Lyt til artiklen
De mest uopslidelige eventyr er ofte dem, der leger med ilden og suger næring fra noget farligere end en hyggestund foran kaminilden. J.M. Barries ’Peter Pan’ er sådan et eventyr. Ikke mindst fordi det i bund grund er et paradoks som børneeventyr.
Hyldesten til den evige barndom er en voksens nostalgi. Børnene selv kan jo ikke blive store hurtigt nok. De ved endnu ikke, hvor langsomt tiden går, når man er barn. Det er først, når paradiset bliver tabt, at man drømmer nostalgisk om at vende tilbage.
