Nu er teatret jo ikke nogen swingerklub, men i takt med at varmen i løbet af foråret har fået fat, kunne det godt bære derhenad på små og store scener, med titler som ’Tændt’, ’Love Me Tender’, ’Lyst’ og ’Den kroniske uskyld’. Aktuelt gælder det de mere forbudte lyster, hvor det lille Teater Rio Rose følger to mænd ind i det intime bordelmørke, mens Odense Teaters sørger for det store farceudtræk med 14 aktører til at gå løs på de udenomsægteskabelige affærer.
Hele fire ægtepar er i sving – og på promiskuøst overarbejde – i farcemester Feydeaus ’Ding Dong’ (1896), der yderligere er tilsat pirrende løsøre i form af en selvfed casanova, en grøn piccolo, en emsig stuepige, en liderlig enke med flere.
Utroligt, som de kan få tiden til at gå med, at de faktisk aldrig kommer frem til det store knald. Jagten går – et stort forhindringsløb af pinagtige forviklinger og fejltagelser som et forspil uden ende. En hotelseng kan lægge op til det rene bunkepul, sådan som holdet af driftstyrede personager forvilder sig ind og ud ad dørene.
Hos Feydeau som kongen af sovekammerfarcen vil det at være gift uundgåeligt sige at være utro, eller at pønse på at være det. En akut ægteskabelig krise udgør således starten på hele ’Ding Dong’s kædereaktion af knopskydende forviklinger. For hvad stiller en trussetyv op, når den kvinde, han netop har stalket, viser sig at være gift med hans gamle ven, og når trussetyvens egen kone så oveni tropper op?
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
