'Dancer in the Dark' som teater: Det er barskt og bevægende. Men også knugende og fladt i forhold til von Triers film

Telefonen er den sidste livline mellem Selma (Sofia Nolsøe) og hendes søn (Ernst Boye), ligesom lydene hele vejen igennem har bygget bro mellem hendes indre og ydre verden. Emilie Therese
Telefonen er den sidste livline mellem Selma (Sofia Nolsøe) og hendes søn (Ernst Boye), ligesom lydene hele vejen igennem har bygget bro mellem hendes indre og ydre verden. Emilie Therese
Lyt til artiklen

Hun er for god til denne verden – og for dumstædig til, at man kan holde ud, at hun skal gennemgå så grum en skæbne.

Men det er udfordringen med Lars von Triers Guldhjerte-skæbner, der balancerer mellem det tragiske og det sentimentale. Ligesom Bess i ’Breaking the Waves’ og Grace i ’Dogville’ skal den næsten blinde Selma gå så ulideligt meget igennem med sit gode hjerte. Som fattig immigrantmor og fabriksarbejder bliver hun bestjålet sin livsopsparing til sønnens øjenoperation for så i forsøget på at få dem tilbage at blive fængslet og henrettet for mord. At hun insisterer på at ofre sit liv for at redde sin søns syn, er på kanten af patetisk melodrama, men vækker samtidig kristusagtige associationer til ofret i sjælens nat.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her