Når du har knaldet ud i en fest, kan det føles frygtelig tomt bagefter.
Sådan lidt tømmermændstrist havde jeg det dagen derpå efter mødet med Teater Nordkrafts hyldest til Jomfru Ane Gade, Danmarks mest berygtede feststrøg. Skægt og originalt er det at lade en gade spille hovedrollen, men lige så meget publikum var oppe at køre undervejs, lige så hurtigt fordampede rusen. Hvad var der egentlig af substans i de ’150 meter til i morgen’?




























