Hvem skulle have troet, at Herman Bang drømte om at blive direktør for Aarhus Teater? Kendt er det, at han havde et uforløst kærlighedsforhold til teatret, hvor han havde mere held som instruktør – og teateranmelder – end med forsøget på at blive skuespiller eller dramatiker. Og hans ansøgning om at blive Aarhus Teaters første direktør, dengang det åbnede i 1900, blev altså afvist. Men trods alt har han nu for anden gang i teatrets historie fået et ’stykke’ på scenen.
Nok er ’Bang’ ikke ligefrem et Big Bang som genstart af forliste teaterdrømme, men forestillingen er interessant, idet den lader ’Ved vejen’ og ’De fire djævle’ spejle sig i hinanden – med begær og kærlighedslængsel som fokus. Dramatiseringens dobbeltgreb peger på spændvidden i forfatterskabet: fra de stille eksistensers impressionisme til et mere excentrisk, ekspressionistisk univers.
