Lyt til artiklen
Under anden del af ’Lægen’ på Folketeatret kunne jeg ikke slå ud af hovedet, at det prominente ældre skuespillerpar, der havde siddet lige foran mig igennem første akt, var gået hjem i pausen. De to tomme sæder sagde for mig det hele.
’Lægen’ føles som en musical uden sang og musik. Kunne Iben Hjejle i det mindste ikke bryde ud i sang? Nej, der skulle tales, og der skulle tales meget og hurtigt. Så hurtigt, at man glemte, at ordene også skulle forestille at komme ud af munden på nogle karakterer, hvilket fik dramaet til at føles karakterløst.
