'Madame de Sade' er en ørkenvandring af ord

Statisk. Hvorfor spille 'Madame de Sade' i dag? Trods stærkt skuespil samler det sig ikke til nogen overbevisende helhed.
Statisk. Hvorfor spille 'Madame de Sade' i dag? Trods stærkt skuespil samler det sig ikke til nogen overbevisende helhed.
Lyt til artiklen

Seks kvinder taler om en mand i to en halv time. Men nu er det ikke en hvilken som helst mand: Markis de Sade, den aristokratiske libertiner, sadismens legendariske ophavsmand.

Det virker umiddelbart som en stærk molotovcocktail, når det nye chefpar på Betty Nansen, Stefan Larsson og Vibeke Windeløv åbner deres første sæson med at få seks af dansk teaters powerkvinder til at løfte historien om 1700-tals sadomesteren Alphonse, berygtet for sine uhyrlige, piskende udskejelser, men også hyldet som revolutionær normbryder og som en forfatter, der dyrker overskridelsens poetik. Stykket er skrevet i 1965 af en lige så kontroversiel skikkelse, den anerkendte japanske forfatter Yukio Mishima, der fem år senere endte sine højreekstremistiske dage med at begå et mislykket statskup og derpå harakiri.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her