Der er kommet lyd på kroppene. Det er det påfaldende fællestræk ved Den Kgl. Ballets tre nye værker. Stumheden har altid kendetegnet den klassiske danser og skabt et ladet undertryk under de gådefuldt tyste kroppe. Men her taler, hyler og griner de løs – præcis ligesom alle os andre.
Mest radikalt sker det i ’Know’ af det unge navn Idan Sharabi. En legende dekonstruktion af ballettens formsprog og dermed velkommen som øjenåbner. Alle i den brogede T-shirt-flok danser deres egen dans og lader Ravels vanddråbetoner trille gennem kroppen i bugtende, strømmende bevægelser, som var de spøjse animationsfigurer.
