Lyt til artiklen
Et er, at ’Kong Lear’ i sig selv er et drama, der er nærmest titanisk i sin vælde; noget andet er, hvordan man overhovedet kan finde en skuespiller med formatet til at spille Lear.
Det er en monsterrolle med denne titelperson, der fra det ene øjeblik til det andet går fra suveræn kongestatus til at blive kastet rundt som et skaldet pant i sine to døtres magtspil uden selv at ville give slip på magten for at ende som en hylende gal hund midt i stormens rasen, berøvet alt, men med en erkendelse af livets sande værdier. En rolle, der kræver, at man kan spille på hele klaviaturet og i sin egen person fortætte hele dramaets mørke rasen og eksistentielle poesi.
