Når jeg ikke lige går rundt og tænker frygtsomt på verdens uorden, falder jeg ofte i staver over, hvorfor jeg dog bruger så meget af min sparsomme tid på fodbold. Belønningen for at læse om ’mine’ klubber og spillere, følge dem på et stadion eller fra en tv-sofa og høre masser af podcast om dem, er som regel ærgrelser. Suppleret med frustrationer og en tung dyne af kedsomhed, man kun kan håbe at falde i søvn – bare lidt – under.
Omvendt vil jeg også virkelig gerne have en forklaring på, hvorfor der – igen – hverken var sejr eller berusende bold på programmet, når jeg tungsindigt slukker for tv eller cykler hjem fra Parken. Det får man ikke mange steder i et medielandskab, hvor (net)aviserne sørgeligt nok har opgivet at foretage egne kvalificerede analyser af spillet, og hvor tv i mediets natur er mere fokuseret på at fange følelsen og momentet.
