Det er forholdsvis sjældent, at den danske digter Inger Christensen omtales i dansk fjernsyn. Eller faktisk overhovedet. Og det selv om hun hører til i den modernistiske poesis absolutte superliga, ikke bare i dansk sammenhæng, men såmænd internationalt, idet hun angiveligt skulle have været med i opløbet om Nobelprisen indtil flere gange.
Derfor er det bemærkelsesværdigt, at hun bringes på bane i Søren Vesters ugentlige haveprogram. Men der var det altså, og titlen på hendes vidunderlige sonetkreds ’Sommerfugledalen’ fungerede som en såkaldt ’bro’: For den gode havevært ville ved hjælp af en sommerfuglebusk etablere et sommerfuglebjerg midt i et væld af brændenælder. Ganske poetisk og ligefrem en lise for sjælen med ledsagelse af umådelige mængder grønt, så man følte sig hensat til et impressionistisk maleri.
