Det er svært ikke at komme til at tænke på dansk populærkulturs mest elskede og stridbare recidivist, den genialske bandeleder Egon Olsen fra Erik Balling og Henning Bahs fejrede filmserie, når man ser en lille håndfuld straffede få udleveret ejendele og bevæge sig fra de lukkede døres univers til friheden ude i samfundet.
Og så alligevel ikke. For i modsætning til i de klassiske folkekomedier, er der ingen flagende kammerater, ingen Yvonne med lagkage eller frokostbord. I visse af tilfældene består modtagelseskomitéen af en enkelt person, i andre er den helt og aldeles fraværende. Men for alle er løsladelsen første skridt på en bøvlet rejse tilbage til et liv på overførselsindkomst med evindelige samtaler og evalueringer; en spidsrod fyldt med velmenende tjenestepersoner, som vil klienterne godt, men formentlig ikke fatter, hvordan det er at være sådan et rodløst og svært håndterbart cpr-nummer, der med stor sandsynlighed taber tilværelsen på gulvet igen og ender bag tremmerne.
