0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Henrik Palle: Hvad laver King Crimson i en bilreklame?

Det er ikke så lidt af en overraskelse at høre et af den progressive rocks mest genredefinerende numre udsat for automobilreklame.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
'In the Court of the Crimson King'
Cover: 'In the Court of the Crimson King'

Er dette måske den moderne bilkøber, der overvejer sit køb og dets miljømæssige konsekvenser nøje?

Set og hørt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Set og hørt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Godt nok siger man, at der ikke er noget nyt under solen. Men indimellem sker der altså et og andet i flimmerkassen, som får undertegnede til både at rejse børster og tænke: Hvad er så det?

I dette tilfælde er der tale om et par tv-reklamer, hvor noget popmusik af lidt ældre dato indgår i pakken som en del af lokkemaden, der skal få folk til at gribe kreditkortet og tage spenderbuksen på.

Dødens frø, blind mands begær/ Sultende poeter og blødende børn

Først er der en, hvor underlægningsmusikken minder påfaldende om et nummer med New York-bandet The Lovin’ Spoonful, komplet med tinglende guitarlyd og sen-60’er-optimisme. Men dens budskab om mulig eskapisme i en covid-19-tid er sådan set bare gemen udbytning af en svunden tid og noget ret vidunderlig musik, og eftersom kapitalismen er på den måde, kan man ikke andet end slukke for skærmen.

Det var imidlertid et andet stunt, der for alvor satte tankerne i gang. I en bilreklame, hvilken øse og af hvilket mærke lader vi ufortalt, hørtes tonerne fra en af den progressive rocks allermest ikoniske og genredefinerende sange.

Kære læsere af alle køn og aldre: Intet mindre end King Crimsons ’21st Century Schizoid Man’, den første fantastiske skæring fra debutalbummet, ’In The Court of the Crimson King’.

Den havde jeg altså ikke lige set komme som forbrugsstimulerende underlægningsmusik til billeder af biler. Men måske er vitsen, som de siger i Norge, det med splittelsen og fremtiden, fordi vi skal til at køre i elbiler eller plug-in-hybrid-køretøjer, og hvad skal man så vælge.

Ikke desto mindre forekommer det en kende sært, ja, regulært underligt, med så relativt både avanceret og bombastisk et stykke intellektuel populærmusik fra for mere end et halvt århundrede siden.

Sjovere bliver det, hvis man betænker teksten til sangen, som orkestrets hus-lyriker Pete Sinfield forfattede. I et af versene, det tredje og sidste, inden nummeret nærmest imploderer i et kakofonisk psykosesimulerende brag af støj, hedder det (i min oversættelse):

»Dødens frø, blind mands begær/ Sultende poeter og blødende børn/ Intet ejer han som han egentlig behøver, det 21. århundrede skizofrene mand«.

Det kan ikke ligefrem siges at være en opfordring til forbrug.

Men måske er det den subtile og finurlige meddelelse til den potentielle bilkøber. Hvis du anskaffer dette køretøj, undgår du at blive 21st century schizoid man!

Egentlig underligt, som Max Pinlig altid sagde til sig selv, når han sad og filosoferede over verden i almindelighed og sin velmenende mor i særdeleshed.

Eller som en ven skrev i en sms, da jeg gjorde ham opmærksom på reklamen og sangen: Det kan også være en reklame for det sikkert snart kommende 26-cd-bokssæt med alt materialet fra ’In the Court of the Crimson King’.

Ja, man ved aldrig, gør man ikke nikke nej.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce

Forsiden