I 1964-filmatiseringen af Ernst Hemingways klassiker ’The Killers’ skydes republikaneren Ronald Reagan af den døende lejemorder spillet af demokraten Lee Marvin. Det var første gang og i sin sidste (bedste?) rolle, at Reagan var skurk. På film. Og efter filmens rulletekster er resten historie.
Manden, der engang var mest kendt for roller som amerikansk sportsmand, filmsheikens sidekick, sherif i B-westerns og en film med markant modspil af en chimpanse, fik i virkeligheden på otte præsidentielle år mere kamerafokus end i alle årene i filmbranchen. Før vi gør ham til en konservativ skytshelgen, var han faktisk engang fagforeningsmand. En registreret demokrat, som skyldte Roosevelts New Deal, at hans familie ikke gik helt i hundene på grund af depression og druk.
Set og hørt er Politikens daglige klumme om tv, streaming, radio og podcast. Den skrives på skift af avisens skribenter og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.


























