Når du nu for 117. gang har set DR’s krimiserier fra forne tider, aldrig været fan af TV 2’s ’Natholdet’, er du nødt til at ty til alternativ underholdning i timerne mod midnat. Noget at slappe af på uden helt at gå i sofakoma. Så som at tage på krimiseriejagt uden for den angelsaksiske og nordiske sfære. Især da vi i bogform oversætter alt for få krimier fra den latinske verden. Og innovationen inden for skandinaviske serier er mildt sagt til at overskue. Mord samt mørke mænd og kvinder med mumlende melankoli.
Nogle af disse spekulative ingredienser er selvfølgelig til stede i den spanske krimiserie ’Mar de plástico’. Men mulm er en mangelvare, solen tæskebrænder, mens mennesker sveder tran. Titlen kommer af egnens plastikgartnerier som breder sig som et stort hav. Umiddelbart taler vi om endnu en politirutinekrimi, hvor vi følger en gruppe politifolks kamp mod intrigant regional kriminalitet. I omegnen af byen Almería i Andalusien. I en opdigtet by Campoamargo stedt i det ørkenlandskab, hvor et utal af spaghettiwesterns er blevet optaget – samt Afghanistan-scenerne i Susanne Biers krigsfilm ’Brødre’.
