E n persons loft er en anden persons gulv. Sådan synger den vise sanger og sangskriver Paul Simon på den vidunderlige ’There Goes Rhymin’ Simon’ fra 1973. Og dermed beskriver han ganske fint og skævt, at vi alle er forskellige og har hver sit syn på dette og hint. Der er så godt som intet fælles gods for menneskene og disses børn – bortset fra at vi alle kun er her på planeten som gæster.
Og så liiige en enkelt yderligere detalje: Hvis nogle i forvejen stenrige fodboldbagmænd rotter sig sammen med den hensigt at etablere en eksklusiv invitationsturnering – kun for de allermest celebre storklubber i Europa – ja, så er det faktisk nærmest en forbrydelse mod menneskeheden. »Drej kun universet helt omkring, vend kun op og ned på alle ting. Jorden med, thi den er falsk og hul, rør blot ikke ved min gamle« Champions League, kunne man med en let, men uelegant omskrivning af en elsket Peter Faber-sang sige.
Set og hørt er Politikens daglige klumme om tv, streaming, radio og podcast. Den skrives på skift af avisens skribenter og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.




























