’Gurli Gris’ har fået kritik for at være forfærdelig underholdning og ligefrem skadelig for børn. Alligevel er grisebassen, der første gang optrådte på britisk tv i 2004, blevet en international kæmpesucces. Hvad er det, der gør ’Gurli Gris’ så appellerende for de små, og er det nu også så slemt, spørger Sebastian Wittrock i denne klumme.
Titelmelodien siger faktisk det hele. Den ustyrligt irriterende ørehænger, som indleder og afslutter alle afsnit af ’Gurli Gris’, bevæger sig fra C-dur til G-dur og tilbage til C-dur. Det er vel nok den allermest simple og tilfredsstillende harmonik, der findes. Hjem-ud-hjem. Harmoni-spænding-harmoni.
Sådan er plottet i de 5 minutter lange afsnit også bygget op. Tre akter, hvor der først præsenteres en historie, dernæst et problem og til sidst en løsning.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
