Podcasten ’Jazzkonversationer’ er måske ikke for alle. Til gengæld oser den af kærlighed til musikken, kompetence og formidlingsiver, skriver Henrik Palle i denne klumme.
Henrik Palle: Det var dyrt at lytte til den podcast, for nu må jeg bare eje pladerne
Archie Shepps album 'For Losers' var i centrum for samtalen i ’Jazzkonversationer’ ved siden af Albert Aylers 'Love Cry'. Begge ikoniske udgivelser. Foto: Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen
Henter...
En eller anden har lidt syrligt og ironisk sagt om podcastgenren, at der efterhånden er flere podcasts, end der er folk, som lytter til podcasts. Underforstået, at størstedelen af produktionerne lidt har samme status som børn, der sidder i et skab og transmitterer fra deres indre univers med en hårbørste som mikrofon.
Og det er da nok også rigtigt, at ikke alle podcasts har lige mange følgere. Men kvantitet er heldigvis ikke alt, selv om nogle gerne vil have det til at se sådan ud. Thi slet ikke så få mennesker finder behag i det smalle. Og her er podcastgenren mad for mons, fordi det for en forholdsvis ringe produktionsomkostning er muligt at skabe indhold af høj kvalitet, der kan distribueres til alle, som måtte have interesse.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
