Alt taler imod, at man kan holde af det tv-transmitterede syretrip ’Hvem holder masken’, men netop manglen på fornuft gør det elskeligt, skriver Marie Andersen i denne klumme.

Ingen har lovet dig, det her skulle være en sangkonkurrence

Hvem gemmer sig indeni Kost, der bryster sig af ikke at feje noget ind under gulvtæppet? Foto: Lasse Lagoni / TV2
Hvem gemmer sig indeni Kost, der bryster sig af ikke at feje noget ind under gulvtæppet? Foto: Lasse Lagoni / TV2
Lyt til artiklen

Det nemmeste i verden ville være at hade TV 2’s udknaldede underholdningsprogram ’Hvem holder masken?’, hvor kendte mennesker optræder inkognito med sang og dans i farvestrålende maskotlignende kostumer. Der er serveret en stor, fed bizar gakkelademad, når fire såkaldte detektiver i skikkelse af Mille Dinesen, Peter Frödin, Sofie Jo Kaufmanas og Frederik Cilius skal gætte, hvem der gemmer sig inde i Rødkælk, Kost, Paddehat og ni andre mere eller mindre meningsfulde udklædninger.

Det er så fristende at mene, det er endnu et tegn på den moderne civilisations undergang, at vi nu lader os pacificere af noget så dumt som en panda, der synger Aerosmiths ’I Don’t Wanna Miss a Thing’ fredag aften. Men beklager, jeg elsker det.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her