Det var en rigtig dårlig idé, da DR nedlagde filmstoffet som selvstændigt kritikområde og skilte sig af med et par fremragende, dygtige medarbejdere. Men til gengæld også en logisk konsekvens af den stedse mere lavbenede profil, man promenerer i bestræbelserne på at digitalisere sig til de kommende generationers kærlighed. Og hvis man endelig skal give partiet som advokat for den omkringfarende Fanden, så kunne det måske også anses for at være lidt underligt, at DR en ganske lang tid – næsten – kun anmeldte film, men ikke tegneserier, jazzmusik eller balletforestillinger på en mere metodisk facon.
Nu har man så lanceret et nyt tiltag, der skal levere kritik af den syndflod af kulturprodukter, vi som mennesker udsættes for. Titlen er ’Anmelderne’, og titlen skal tages med et gran salt, idet der ikke er tale om ’anmeldere’ i den forstand, at eksempelvis den, der skriver disse linjer, er anmelder. Konceptet går i stedet ud på, at skiftende gæster med en eller anden form for professionel indsigt i selskab med den pianistuddannede Mathias Hammer taler om ugens »film, bog, musikudgivelse, teaterstykke eller udstilling og går på opdagelse i de kulturelle fænomener, der gemmer sig i værkerne«, som det hedder i programmets lakoniske præambel.
