DR’s portræt af Burt Reynolds fortæller om den sexede gavtyv, der så gerne ville være en ny Cary Grant, men snarere var en forsinket Clark Gable, skriver Bo Tao Michaëlis i denne kommentar.
Han havde en særlig larmende og smålummer maskulinitet
Burt Reynolds havde et glimt i øjet, som lovede solid råsex uden grænser, og en rap tunge, der især brillerede i talkshows og interviews. Foto: Framegrab
Lyt til artiklen
Henter...
Vitterlig var Burt Reynolds hele verdens storcharmør? Der er noget om snakken, for fra midten af 1970’erne og små ti år frem var han Hollywoods største mandestjerne, mest verdensberømt i USA og ifølge denne dokumentarfilm på DR manges drøm om en sexet gavtyv med kropsbehåret tarzanslips fra top til tå. Cowboyhat og et glimt i øjet, som lovede solid råsex uden grænser.
Sådan er portrættet af ham, indtil den stofmisbrugende Burt går til de evige jagtmarker, som nok mere nu til dags er parkeringspladser end cowboyens sidste prærie. Vennerne og kollegerne Bruce Dern og Jon Voight, begge langt mere fremragende skuespillere, taler pænt om Burt som den både gelasne og gavmilde komet på himlen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
