DR’s ’Min ødelagte hjerne’ er en fremragende dokumentarserie, der respektfuldt viser mennesker i krise uden at udstille dem, skriver Sarah Skarum i denne klumme.
Sønnens ord kommer som en knytnæve i det blødeste punkt
Sanne er en af de medvirkende i 'Min ødelagte hjerne', der har fået en hjerneskade og skal forsøge at komme tilbage til hverdagen hos manden Marc og deres to børn. Foto: Louise Hørlyk Sloth
Lyt til artiklen
Henter...
DR’s dokumentar ’Min ødelagte hjerne’ følger en række danskere, der alle har fået en blodprop i hjernen. Programmet viser, ved at skildre deres genoptræning, hvor voldsomme konsekvenser en blodprop kan have. En krop, der pludselig ikke virker i den ene side. En hjerne, der er blevet langsommere. Sprog, der føles, som om det er blevet væk. Eller måske snarere, som om ordene findes inde i hjernen, men ikke vil ud. Følecentre, der er ødelagte, så gråd og glæde ligger så tæt, at de afløser hinanden.
Men det bliver aldrig det, man engang lidt hånligt kaldte »ugens glade krøbling«, når ugeblade beskrev et menneske med handikap og godt humør. Her udstilles ingen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
