I DR-programmet ’Damerne først’ bliver der langet ud efter den performative bløde mand, hvis tårer skal være symptom på at have fundet sit sande jeg, skriver Bo Tao Michaëlis i denne klumme.

Man kan være nok så uenig i deres gammeldags syn på maskulinitet, men de tre damer argumenterer godt

Mænds tårer og følsomhed blev vendt af de tre damer Sørine Gotfredsen, Anna Libak og Anne Sophie Hermansen i programmet 'Damerne først'. Foto: Jørgen Sperling/Sperling Jørgen
Mænds tårer og følsomhed blev vendt af de tre damer Sørine Gotfredsen, Anna Libak og Anne Sophie Hermansen i programmet 'Damerne først'. Foto: Jørgen Sperling/Sperling Jørgen
Lyt til artiklen

Vores europæiske verdenslitteratur begynder med en kriger, som flipper formasteligt ud i vrede, siden flæber han hæmningsløst over for sin mor, og igen når hans bedste ven dør. Ellers er han en kynisk kriger, både hos Homer og Shakespeare. Så var Achilleus en følsom mand på grund af sin labile gråd?

I det hele taget er vor kultur faktisk fuld af tårepersende mænd. Den romantiske mand græd som pisket, mens han erobrede verden med alt andet end følsomhed. Jovist, nogle gange kærlige tårer, andre ærlige som dem fra en krokodille. Gråden var acceptabelt for begge køn, blot i historiske gradbøjninger. Jesus græder i Det Nye Testamente, da han hører om vennen Lazarus’ død.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her