Stemningen er kæk, da vi sætter den roulettelignende spillecomputer midt på bordet, tager fire svarchips i hånden og ruster os til at satse på vores paratviden.
Hele grundideen med ‘Casino Quiz’ er nemlig, at den batteridrevne computer automatisk kan registrere ens svar, indsatser og hele tiden holde styr på ens pengepulje. Således slipper man for at fifle med matador-sedler eller bjerge af plastikjetoner. Først læses spørgsmålet op, så kan spillerne satse point på, om de tror, de kan svare, hvorefter de skal placere deres svar i batterirouletten, der så udregner, hvem der taber og vinder point. I teorien ganske godt tænkt, men teknikken svigter på afgørende punkter. For eksempel udregnede rouletten i de første mange spil forkerte vindere og tabere, indtil vi i æsken fandt en lille indlægsseddel, der høfligt forklarede, at vi skulle holde svarknapperne på rouletten nede i over to sekunder, før der blev registreret korrekt. Sådan et ’teknisk uheld’ er bare ikke i orden, for et helaftensspil kan nemt blive ødelagt, hvis man lige var lidt for hurtig til at fjerne fingeren fra knappen. Omvendt overrasker det ikke, for rouletten oser langt væk af skrøbelig samlebåndsplastik, teksten på dens fnidrede monokromskærm er ikke oversat til dansk, og dens højttaler skratter, når den vender ned mod bordet. Hele ideen med at have en computeriseret bankør, der holder styr på spillernes puljer og indsatser, er smart. Men når et spilkoncept ensidigt baserer sig på et stykke teknik, der ikke fungerer troværdigt, er ‘Casino Quiz’ en skændsel for quiz-spil. At dette spil blev udråbt til årets voksenspil 2006 af legetøjsbranchens fællesråd forekommer dybt mystisk.
