God of War III er et slagtehus

Ensporet. Med sit udgangspunkt i den græske mytologi bliver der hverken sparet på blodrus, lemlæstelser og hævndrab i 'God of War III'. Teknisk set på et højt niveau. Men mentalt ret stillestående.
Ensporet. Med sit udgangspunkt i den græske mytologi bliver der hverken sparet på blodrus, lemlæstelser og hævndrab i 'God of War III'. Teknisk set på et højt niveau. Men mentalt ret stillestående.
Lyt til artiklen

Hvordan vil en moderne fortolkning af den græske mytologi se ud, hvis den blev sat på spilform og tolket via knaptryk?

Et aktuelt bud er tredje udgave i ‘God of War’-serien, hvor man inden for de første par timer både har prikket øjnene ud på havguden Poseidon, hakket begge ben af Hermes og langsomt flået hovedet af solguden Helios med de bare næver, mens han raller af smerte.

Smid sex, blind hævngerrighed og seriøse faderkomplekser ind i mikset, og ‘God of War III’ ligner en loyal spilbar freestyle over de græske myter og sagn, der som bekendt ikke selv er blege for at svælge i ekstrem lemlæstelse, incest og voldtægt.

Som den altid vrede spartaner og søn af selveste Zeus spiller man i ‘God of War III’ rollen som halvguden Kratos, der i de forrige spil i serien er blevet grundigt røvrendt af de græske guder.

Med sin bodybuilderkrop, blodrøde tatoveringer og blændende skaldede isse er Kratos en omvandrende knytnæve af hævn, og øverst på hans ønskeseddel står drabet på faderen Zeus. Det hævntogt sender Kratos på en rejse gennem både dødsriget Hades, floden Styx og videre til Olympen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her