Hvis nu den brik bare kunne rykke derhen...? Hvad nu, hvis terningen havde tyve sider i stedet for seks ...? Svirrer det ofte i luften med ideer til at forbedre en omgang Matador eller Ludo, behøver vejen fra idé til butikshylde ikke være ganske uoverkommelig. Det kan danskerne bag strategispillet ’King of Chicago’ og quizspillet ’Bezzerwizzer’ tale med om. Begge spil begyndte som flyvske drømme, før de blev til fuldblods brætspil på hylderne, men det kræver også realitetssans undervejs. Trin 1: Den gode idé De fire venner Steven Camphausen, Rune Kjærsgaard Jørgensen, Jakob Keller og Jeppe Kjærsgaard Jørgensen havde spillet brætspil sammen i flere år, da tanken om at lave deres eget spil meldte sig. De ville skabe et spil, der tog de bedste elementer fra alle de andre spil, de havde spillet, og samlede dem i det ultimative brætspilspil. Det blev til gangsterspillet ’King of Chicago’. »Da vi først var blevet enige om, at det skulle være et gangsterspil, begyndte vi at opridse, hvilke elementer der skulle indgå i spillet. I starten var det ekstremt groft – kun en skitse på noget mønsterpapir. Efterhånden kom der så flere ideer på, som blev testet og arbejdet ind i de næste prototyper«, fortæller de fire venner i munden på hinanden. Efterhånden fik de spillet sig frem til et fungerende spil, så de endelige regler kom på plads, mens prototyperne blev mere avancerede. Til sidst blev omgangskredsen også udsat for spillet. Næsten samme historie fortæller Jesper Bülow om tilblivelsen af quizspillet ’Bezzerwizzer’. Spillet fødtes i private sammenhænge, efter at han havde lavet quizzer for vennerne masser af gange: »Jeg havde plaget venner og familie med en prototype i årevis og var efterhånden overbevist om, at andre også ville synes, det var sjovt. Det var fjollet ikke at prøve at sætte det i verden«, fortæller han. Trin 2: Test, test, test Men det er ikke nok, at venner og familie synes, at et spil er godt. Som Rune Kjærsgaard Jørgensen bag ’King of Chicago’ udtrykker det, »så skal man også være venner bagefter, og det er derfor ikke sikkert, at kritikken er ærlig«. Jesper Bülow om ’Bezzerwizzer’: »Vi har langt hen ad vejen stolet på vores egen dømmekraft, men vi har selvfølgelig også haft et hav af sessions for at prøve spillets koncept og sværhedsgrad af. Vores spil er jo ikke just raketvidenskab – men nogle gange kan det også være svært at se, om det helt enkle holder i længden«. Trin 3: Vis det frem Efter at have udviklet på spillet i et par år besluttede de fire venner bag ’King of Chicago’ sig for at leje en stand på Europas største brætspilmesse i den tyske by Essen. Til formålet lavede de selv seks prototyper af spillet blandt andet med malede biler taget fra et Matador-spil. Messen gav de fire venner en deadline at arbejde hen imod, og selv om hver af prototyperne kostede 2.000 kroner at lave, var de enige om, at spilmessen kunne være en fin finale på spillet – hvis der nu ikke var interesse for det. »Vi var de eneste, der stillede op med en prototype – det havde de aldrig oplevet før. Men vi havde vores tre borde fyldt med spillere hele tiden, og det var et stort kick«, fortæller Jeppe Kjærsgaard Jørgensen. Da de kom hjem, var de ikke i tvivl om, at spillet skulle udgives. Trin 4: Tryk det »Når man selv står med hele produktionen, så er det, man lige pludselig møder virkeligheden«, forklarer Jakob Keller. En virkelighed, der blandt andet betød, at der skulle indhentes rettigheder på de gangsterbilleder fra Chicago History Museum i USA, som de havde brugt i prototyperne uden tilladelse. Der skulle også findes et trykkeri. En udfordring, som også ’Bezzerwizzer’ rendte ind i: »Da vi besluttede os for at tage chancen og udgive spillet, ville vi også lave det hele selv. Jeg har været til utallige møder med trykkerier, og det har været frustrerende, for det er dyrt at sætte en produktion i gang i Danmark. Der er en grund til, at alt legetøj bliver produceret i Kina«, fortæller Jesper Bülow, der ikke havde lyst til at sende hele sit spil til Hongkong og krydse fingre for, at der kom et ordentligt produkt retur. Vennerne bag ’King of Chicago’ kom imidlertid i kontakt med et produktionsselskab i netop Hongkong, som kunne trykke spillet til en lav pris. ’King of Chicago’ var en kompleks opgave med specialdesignet æske og over 500 spilbrikker, og derfor røg der adskillige prototyper frem og tilbage, inden kvaliteten var i orden. »De første bilbrikker, vi fik retur, lignende en mellemting mellem en vejtromle og et damplokomotiv«, fortæller Jeppe Kjærsgaard Jørgensen. »Ud over trykningen af spillet skal du også være opmærksom på regler om told og shipping samt regler om mærkning, stregkoder med videre«. »Der er selvfølgelig nogle regler om dokumentation, CE-mærkning, størrelse på brikkerne, så børn ikke bliver kvalt i dem og så videre. Men det er ikke en uoverstigelig opgave at hitte rede i, og informationerne kan findes på internettet. Men man kommer nok ikke uden om at skulle have en advokat til at hjælpe sig på længere sigt«, mener Jesper Bülow. Trin 5: Sælg det Når spillet er produceret færdigt, er det ikke nok at lade det stå hjemme i garagen. Spillet skal til salg i butikkerne – og det er der flere måder, det kan komme på. »Allerede før ’Bezzerwizzer’ blev trykt, kontaktede vi Politiken. Vi kom i avisens Plus-tillæg, der fik spillet til salg som de første. Det gav god markedsføring, ligesom vi brugte en del krudt på at få dækning i pressen og på tv. Så i sidste ende var det forhandlerne, der kom til os, og ikke omvendt«, fortæller Jesper Bülow. Så godt er det ikke alle, der bliver hjulpet i gang. Måske må man selv rundt til spilbutikker og andre forhandlere for at få solgt sit spil, måske må man forsøge med salg via internettet. En tredje mulighed er at alliere sig med en distributør, som håndterer kontakten til butikkerne. Distributøren skal selvfølgelig have en procentdel af salget, men har også oftere en bedre kontakt til forretningerne. »Det er vigtigt, at vi tror på, at spillet kan sælge, og at vi kan komme til økonomisk enighed med udgiveren«, fortæller Albin Kristensen fra spildistributionsfirmaet Enigma Distribution: »Normalt køber vi lidt ad gangen og fylder op, efterhånden som spillet sælger, men er det et ekstremt interessant spil, binder vi også an med større ordrer. Man skal dog skrue ned for forventningerne, for Skandinavien er et lille marked. Hvis et spil skal sælge over 1.000 eksemplarer, kræver det, at man spenderer en del penge på markedsføring«. At skabe sit eget brætspil er ikke den direkte vej til rigdom og berømmelse, men det er heller ikke en umulig opgave. De økonomiske udgifter varierer selvfølgelig meget, og der skal en del penge på bordet, men som folkene bag ’King of Chicago’ siger, er »beløbene ikke af en størrelsesorden, hvor man går personligt fallit«. Og så er der i hvert fald ét brætspil på markedet, man gider spille.