Skal vi sammen tænde for strømmen til de sammensyede ligdele eller blankt erkende, at teknologiske fremskridt må have moralske stopklodser? Trods sine snart 200 år på bagen leverer Mary Shelleys originale udgave af ‘Frankenstein’ stadig en portion overraskende relevant og rammende samfundskritik.
Og det måske fordi den netop er forfattet med en gylden balance mellem prosaiske datidsbilleder, religiøse doktriner og fremtidens såvel trusler som triumfer fra teknologiens verden, at man som læser let kan perspektivere til egen samtid. Men hvordan gør man Shelleys fortælling mere spændstig, mere kæk og smart nutidig?
