Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Monstre. Hvor er vennerne? Norske ‘The Secret World’ prøver at udfordre konventionerne inden for online-baserede rollespil, men snubler i forsøget på grund af galopperende narcissisme og mangel på socialisering. Den grafiske stil er dog bjergtagende og indbydende. Foto: PR-billede fra spillet.

Monstre. Hvor er vennerne? Norske ‘The Secret World’ prøver at udfordre konventionerne inden for online-baserede rollespil, men snubler i forsøget på grund af galopperende narcissisme og mangel på socialisering. Den grafiske stil er dog bjergtagende og indbydende. Foto: PR-billede fra spillet.

Spil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anmeldelse: Storladent nyt rollespil elsker sig selv højest

Det storstilede norske online-rollespil ’The Secret World’ vender modigt ’World of WarCraft’-skolen ryggen, men vakler for meget til at udstikke nye rammer for sin genre.

Spil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der ligger en hel verden gemt bag den virkelighed, vi kender. En verden fyldt af mysterier og legender, og her kæmper tre fraktioner – Illuminati, tempelridderne og dragerne – for henholdvis egen vinding, retfærdighed og kaos. De er imidlertid kun et fortælleskelet – intet andet.

For i midten af det hele står det mytologiske, det overnaturlige, der begynder at bryde gennem normalitetens overflade, og ikke mindst personen, der skal genoprette en form for balance: Dig.

LÆS ANMELDELSEN

Oplægget til det nye norske online-rollespil ’The Secret World’ er medrivende, men også skæbnesvangert loyal over for sin titel: Meget lidt bliver forklaret – og endnu mindre giver mening. Skøre, gamle mænd beder dig finde kryptiske tekster, der omtrevler selve meningen med hele universet, mens uskyldsrene børn søger beskyttelse fra dæmoner af kød og blod, der vil bortføre dem for at lære deres DNA-nedarvede hemmeligheder.

Suveræn dialog
’The Secret World’ indeholder hundredvis af disse øjebliksbilleder og korte anekdoter, og gang på gang vækkes ens nysgerrighed, hvilket ikke mindst skyldes noget af det mest indlevende stemmeskuespil længe set i et digitalt spil. Ord trækkes ud for at skabe spænding, mens figurgalleriets små gisp, hulk og støn fortæller egne historier mellem linjerne.

Læg dertil en indbydende grafisk stil, der tangerer Dali som chefillustrator på H.P. Lovecrafts fortællinger, og det er ikke overraskende, at man spærrer øjne og ører op ved hver ny mission. Bare lige 10-15-20 minutter mere tænker man mission efter mission. Man bliver imidlertid sjældent klogere på det helt store spørgsmål: Hvad kæmper jeg egentligt for? Hvor skal jeg hen? Og hvorfor?

Ingen spandex eller drager
Af et online-rollespil at være er ’The Secret World’ ganske atypisk.

For det første foregår det i nutiden i et univers lig virkelighedens frem for i en fiktiv verden med drager og dæmoner (’World of WarCraft’), lyssværd (’Star Wars: The Old Republic’) og spandexklædte superhelte (’City of Heroes’).

LÆS ANMELDELSEN

For det andet stiger ens figur ikke i niveau som normalt. Han eller hun får nye evner, men bruger ikke timevis på at løbe gennem en ligegyldig trædemølle for at nå fra niveau 1 til niveau 100.

Bliver man træt af at stå på afstand som snigskytte, er det relativt nemt at skifte ham og blive en nærkampsspecialist, der blokerer snarere end undviger angreb. Alle retninger og evner er tilgængelige. Intet er låst, ingen broer brændes som i andre rollespil.

Endelig er ’The Secret World’ helt grundlæggende mere gearet imod, at man spiller alene end sammen med andre. Der er intet værktøj inde i spillet, hvor man med ét klik kan danne en gruppe med to-tre andre spillere og – endnu mere sigende – er der ingen gulerod at hente, hvis man vil spille i grupper. Dermed gør holdspil her ikke andet end at tilfredsstille et socialt behov.

Ego-spillet

Denne grundlæggende egoistiske tilgang udstilles også i selve spillets historie. Udviklerne fra norske Funcom er tydeligvis mere interesserede i deres egen fasttømrede fortælling end de tusindvis af nye historier skrevet af spillerne selv i deres møde med spillet.

Så for frem for at spillerne indbyrdes strides om at blive legender i spiluniverset via smarte alliancer, timelange dyster mod gigantmonstre eller direkte kampe, dyster man altid her snarere mod spillet.

LÆS ANMELDELSEN

Hvor nogle online-spil forsøger at være store, åbne legepladser med relativt løst definerede regler, er ’The Secret World’ en mere snæver labyrint, man føres igennem. Det kunne virke, men desværre overskygges forbedringerne i det spilmæssige af manglen på socialisering.

Hvis man radikalt vil ændre spillereglerne, skylder man i det mindste at forklare omvæltningerne. ’The Secret World’ udstikker nye veje for online-rollespil, men slingrer for meget i forsøget.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden