Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Spil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anmeldelse: Far Crys tropiske ferieparadis er et lokkende helvede

'Far Cry 3' jagter blindt den hvide kanin, men overvinder både slidte klichéer og vanvid.

Spil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»In another moment down went Alice after it, never once considering how in the world she was to get out again«.

Der er intet mere uoriginalt end at lægge ud med et citat fra Lewis Carrolls 'Alice i Eventyrland' - hvor ironisk det end lyder lige netop her.

Men når inspiration overdøver ens kreativitet, så er det lettest at starte et sted, man er bekendt med og derefter hoppe blindt ned i et hul efter en hvid kanin - bare spørg Far Cry 3.

Fra paradis til helvede
M.I.A.s sommer-hit ”Paper Planes” blæser ud af højtalerne. En gruppe unge råber og skråler festligt på en hvid strand med alkohol i kroppen og ingen bekymringer i miles omkreds. Det er ferie, alkoholprocenterne har fjernet enhver form for logik, og Jason Brody samt hans venner skal give deres privilegerede liv en på opleveren.

Gruppen af venner, alle velstillede unge fra USAs vestkyst, er taget til Stillehavets lokkende, varme omgivelser, men inden længe er de alle i overhængende livsfare. De er uvidende fulgt efter den hvide kanin til en anden verden, hvor galskaben venter i afkrogene af Rook Islands.

Du behøver ikke sidde alene med tanken, vi kan sagtens sige det højt: Det er en alt for misbrugt historie om unges rejsen igennem livet og deres endelige genopdagelse af deres egen identitet – og så selvfølgelig utallige referencer til ”Alice i Eventyrland”.

Naturens sande ansigt
Trods en forkærlighed for at fortælle spilleren via citater fra Lewis Carrolls eventyr, at man som Jason inden længe skal tage kampen op mod pirater, psykopaten Vaas og den helt store skurk Hoyt, så er Far Cry 3 langt mere end endeløse referencer.

Når man som ung knægt slippes fri på Rook Islands, er man som et dådyr fanget i forlygterne på en barbarisk natur, hvor galskaben ikke kun kommer fra pirater, der har etableret deres egen forskruede paradis, men derimod også fra øens dyr og deres omgivelser.

Når man bevæger sig rundt på øen for at låse op for radiotårne, der udvider synligheden af områder på ens kort, er det forholdsvis ligetil at undgå pirater på udkig efter Snehvide, som man så passende bliver kaldt, men det er en helt anden sag, når man kan høre bjørne brøle i nærheden eller pludselig ser en tiger, der har øjnet sit næste bytte: en selv.

Fiktionens begrænsninger
Det er skræmmende, fordi det langsomt går op for en, at man ikke længere er herre over sin skæbne, medmindre man lærer at tilpasse sig naturen og dens betingelser, blandt andet ved at låse op for nye evner, frem for ihærdigt og uden held selv at undertrykke den.

En lært lektie kommer dog ikke uden forbehold, for imens Rook Islands er et livsfarligt lokkende paradis, der i øvrigt ser fremragende ud til det punkt, hvor man kan bruge billeder derfra til postkort (i hvert fald på en habil PC), så begrænses ens lyst til opdagelse, når man mindes om, at man har en mission.

Historien i selve spillet - om Jasons forsøg på at befri hans kidnappede venner og hans hævntogt, der langsomt opsluger ham – lokker aldrig mere end selve ens trang til at udforske. I stedet bliver det en tvungen opgave, der ofte spænder mere ben for ens glæde, end det gør godt.

Det er ikke fordi, at de udfordringer, man stilles overfor, er tåbeligt skruet sammen eller ikke giver mening, tværtimod faktisk, men de kan simpelthen ikke hamle op med ens voksende dyriske instinkt til at udforske og regere i en jungle, hvor kun den stærkeste overlever.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Måske skyldes det de – ja, nu kommer de igen – utallige referencer til Alice og hendes færd i Eventyrland, der konstant toner frem på skærmen, eller også skyldes det bare det faktum, at historien ikke er stærk nok på egne ben.

Det er tydeligt, hvor det hele bærer hen, og når man allerede ved, hvordan fiktionens rammer er opstillet, er det simpelthen langt mere interessant at vriste sig fri af lænkerne og skabe sit eget eventyr.

Frihedens glæder
Nu er det ikke fordi, at man kan ændre på det endelige resultat, men når man får frie tøjler, bliver det en leg at snige sig igennem junglen og indtage piraters forposter, hvilket gør Rook Islands til et lidt mere sikkert sted at færdes.

Selvom du får smidt alskens våben i hænderne, er det snuhed og snilde, der er dine vigtigste egenskaber. Vil du angribe en forpost frontalt med et arsenal af slagkraftige våben?

Vil du observere den på afstand, lære piraternes ruter, afsikre alarmer og derefter dræbe dem en efter en, enten som snigskytte eller den stille død på to ben? Eller vil du lade en tiger gå amok og gøre alt arbejdet for dig?

Næsten alt er muligt (selv det med tigeren), og selvom visse mønstre viser sig effektive hver evigt eneste gang, så er det stadig ualmindeligt tilfredsstillende at bruge ti minutter, hvis ikke mere, på at forberede sig grundigt og derefter nedlægge piraterne på kalkuleret vis for til sidst at stå tilbage som den eneste overlevende.

Skulle man alligevel køre træt i den tropiske legeplads, er der mulighed for at hive venner ind på øen med multiplayer, der – bortset fra co-op, hvor man kan opleve tiden på Rook Islands seks måneder inden ankomsten af Jasons & co. - kører efter den samme trivielle opskrift som alle andre skydespil i øjeblikket.

Det er ærlig talt spild af tid, der er brugt langt bedre i ens eget selskab.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tag mig med til Rook Islands
Som alle dannelseshistorier handler Far Cry 3 ikke om det endelig mål, men derimod den rejse, man begiver sig ud på.

Man fristes til at sige, at Jasons kamp mod Vaas og alle de andre psykopater blot er distraktioner, der fjerner fokus fra spillets egentlige force: Åbne øer med grønne jungler, hvide strande og høje bjerge, hvor ens frihed kun er begrænset af ens egner evner.

Spillets hjerte prøver meget muligt at banke for en fortælling om det gode mod det onde og et fortabt menneskes sande skæbne, men når man først tager springet ned i hullet til Rook Islands, er der ingen vej tilbage – heldigvis.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden