Der er et sus af den amerikanske pionerånd i lokalet, efter at den monstrøse brætspilsplade til 'Railroad Tycoon' er lagt op på et bord, der kan rumme det. Foran os ligger et jomfrueligt Nordamerika inddelt i sirlige sekskanter klar til at blive indtaget og koloniseret af driftige jernbaneselskaber. Drømme om prustende John Bull-damplokomotiver, der penetrerer landskabet i søgen mod vest afløses hurtigt af pengemangel og tvivl - for hvor skal den første rute bygges? Præcis som det var tilfældet i 'Ticket to Ride', som vi anmeldte her på siderne et par måneder tilbage, er det overordnede mål i 'Railroad Tycoon' at pakke USA ind i et spindelvæv af togruter - ligesom det var tilfældet i Sid Meiers spilklassiker af samme navn fra 1990. Denne gang er udfordringen dog uden nogen form for foruddefinerede ruter, men blot et stort åbent landskab med byer, der skal forbindes. Jernbanesporene skal med andre ord selv anlægges, hvilket kan give ganske kreative køreplaner, når kampen om at bygge de mest profitable ruter mellem byerne begynder. Det er transporten af gods fra en by til en anden, der giver de udslagsgivende 'sejrspoint', men der bliver også givet point til konkurrenterne, hvis man benytter dele af deres banenetværk til at køre på. Hver omgang er inddelt i tre runder, hvor man skal foretage svære valg mellem at bygge ruter, køre gods eller benytte nogle af de bonuskort, man kan trække fra en bunke. Spillerne starter uden klingende mønt på lommen, men kan til enhver tid tage obligationslån i banken. Aggressive spillere vil dog hurtigt opdage, at det ikke altid kan betale sig at ekspandere voldsomt fra spillets start, for måske får man hurtigt etableret et lukrativt banenetværk, men lånene koster betragtelige renter og udhuler firmakontoen. Der er en herlig iværksætterånd over at spille 'Railroad Tycoon', der er et af de taktisk mest alsidige spil på brætspilsmarkedet i øjeblikket. Tempoet er overraskende højt for et spil med så stor strategisk dybde, men aldersanbefalingen på 10 år og opefter skal tages med et gran salt - dette er først og fremmest et spil for fremmelige teenagere og voksne, der nyder et godt spil, hvor terningeslag og andre former for held er helt elimineret. For der er nu intet så godt som at vinde et spil, hvor de tabende modstandere end ikke kan hitte på dårlige undskyldninger for deres manglende evner ud i jernbaneplanlægning. lordagsliv@pol.dk
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
»Han er virkelig intelligent og en meget snu politisk aktør«, og han kan blive et kæmpe problem for Trump
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview