De første to ’Empire Earth’-spil var voldsomt ambitiøse forsøg på at kombinere ’Civilization’-seriens episke omfang med ’Command & Conquer’-strategispillenes action i real time. For ambitiøse? For komplicerede? Det var den overvejende holdning. Men i stedet for at styre ind på den gyldne middelvej er tredje udgave af ’Empire Earth’ endt i en helt anden grøft end sine forgængere: Det er simpelthen alt, alt for simpelt. Den centrale spiltype, ’World Domination’, er groft sagt ’Risk’ uden nerve og intensitet, når man som enten civilisationen ’West’, ’Middle East’ eller ’Far East’ forsøger at tilrane sig verdensherredømmet. Uden fjender, der er intelligente nok til at udnytte blottelser, og uden bygninger at opføre eller diplomatisk rænkespil som i ’Total War’-spillene. Meget bedre ser det desværre ikke ud på selve slagmarken. Alle slag følger opskriften ’Opret en lejr, forsvar dig mod fjendens første bølge, og besejr hans lejr’, og uden overraskelser fra fjenden, interessant banedesign eller blot antrit til historiefortælling bliver det ensformigt. Ligesom i forgængerne er det i ’Empire Earth III’ muligt at udvikle sin civilisation fra stenalderen til fremtiden, men ulig forgængerne er balancen her mindre gennemskuelig, som når det for eksempel er uklart, hvordan en robot står over for et kampskib? Eneste positive designvalg er, at ressourceindsamling foregår automatisk, så man kan koncentrere sig om at købe nye arbejdere, men ellers er ’Empire Earth III’ ikke blot skåret ind til benet, men helt ind i marven.