Fortællingen er underordnet, stemningen er nøglen.
I ’Turok’ leveres gode gys og hårrejsende øjeblikke omkring især dinosaurkampe, når de lynhurtige reptiler både sniger sig igennem og indimellem springer frem mod én fra junglen. Ét øjeblik er de der, det næste er de væk, pludselig springer de frem bag én, og på papiret burde resultatet være spilletid tilbragt helt ude på kanten af stolen. Desværre er ’Turok’ som skydespil middelmådigt. De rystede billeder og et forvirrende lyddesign, hvor det ofte lyder, som om fjenderne kommer fra forskellige sider på én gang, gør det alt for svært at orientere sig. Endnu værre er styringen. Turok strafer, dvs. bevæger sig mod venstre og højre dræbende og samtlige våben fra de små hundeproppistoler til de tonstunge raketkastere har håbløst overdrevne rekylfunktioner.
