Tre brækkede ribben, to forstuvede led og en hjernerystelse. Og i virkeligheden skulle jeg bare ned til kiosken efter et par liter mælk. Nej, de første spæde rullede meter i skateboardspillet ’Skate’ er bestemt ikke nemme. Til forskel fra ’Tony Hawk’-spillene, der længe har været ene om at byde på digitale grabs og grinds, ollies og nollies, er det ikke muligt blot at trykke på controllerens A-knap for at springe ( ollie) eller Y-knappen for at glide hen ad gelændere o.l. ( grinde). I stedet foregår det meste af styringen med de to analoge styrepinde. En på papiret lille ændring, men i praksis en enorm. Det er en i uhørt høj grad fingerspitzengefühlstyring, der er langt sværere, men også langt mere tilfredsstillende at lære at mestre. ’Skate’ føles slet og ret mere som den rigtige vare. Først at sætte af på sit skateboard, opbygge fart og undgå fodgængere og biler for dernæst at time et variabelt kickflip, grinde en kantsten og lande i en manual. Det tager mindst en halv time at lære – og selv da lykkes det kun sjældent. Ligesom i virkelighedens verden. Selve opbygningen af ’Skate’ er dog langtfra lige så overraskende. Det er faktisk meget som i ’Tony Hawk-spillene: I spillets karrieredel skater man rundt og lærer tricks af professionelle, konkurrerer mod andre opkomlinge og optjener respekt og penge, der giver adgang til mere trendy udstyr og sværere udfordringer. En interessant ny tilføjelse er ’Own the Spot’: 20 forskellige steder – bl.a. et sæt gelændere på en stejl bakke og et 7-8 meter dybt fald fra en rampe, der er specielt oplagte eller udfordrende at udføre tricks på. Der er mindst 40-50 timer gemt i karrieredelen, og hvis det ikke er nok, er det vanen tro også muligt at udfordre venner eller Xbox Live-modstandere via nettet. Det største fortrin – og problem ’Skate’ byder på hundredvis af muligheder og ligner en million: Alt fra animationer af ens skater til de store forskelle fra forstadskvarterets små rækkehuse til de tårnhøje, blankpolerede bygninger i midtbyen, er perfekt afbilledet. Der er faktisk kun én virkelig svaghed. En svaghed, der paradoksalt er forbundet med dens styrke: At spillet er ualmindeligt svært at lære. Forvent i hvert fald de første to-tre timer at ligge mere ned på asfalten end at stå på skateboardet. Det er dog tiden værd. Aldrig har det været sejere at nollie op af en mur, gribe fast i boardet, mens du er i luften, lande i et grind, tage afsæt ud over en afsats og lave en 720 graders. Aner du, hvad jeg snakker om, er ’Skate’ for dig. Gør du ikke, har jeg kun ét spørgsmål: Hvad venter du dog på?