Blue Dragon’ er et velbalanceret rollespil, som nogen måske vil brænde nallerne på.
For det tuttenuttede ’Dragon Ball Z’-inspirerede look er ikke møntet på en tilsvarende barnlig målgruppe. I stedet ligger her en udfordring til enhver spillertype, idet kampsystemet nærmest kan formes som modellervoks. Og historien er så lang, at man kan glemme alt om at gennemføre spillet på en enkelt nat. Det er dog ikke historien om en fandenivoldsk knægt og hans nysgerrige venner, der efter nogle underlige hændelser drager ud på et eventyr, der er tre spildiske langt, og hvor de finder ældgamle ruiner, får magiske kræfter og hver sin monsterskygge, der gør ’Blue Dragon’ til et af dette års mere indbydende trækbaserede rollespil. Spillets ægte kvalitet skal snarere findes i musikken af ’Final Fantasy’-komponisten Nobuo Uematsu, mens spillets større nyskabelse ligger i netop skygge-konceptet, der angiver hver figurs angreb. Tricket er, at man under kampene kan skifte imellem kampstilarter med evner som sværdmester, sort og hvid magi, snigdræber eller beskytter. Hver stilart giver skyggerne unikke magiske kræfter og teknikker, hvilket gør, at ’Blue Dragon’ excellerer i mangfoldige måder at bekæmpe fjenderne på. Faktisk er mulighederne så mange, at det ofte snurrer i hovedet, når man skal udtænke, hvordan man bedst gør brug af sine figurers angreb og forsvar. Spillet er samtidig så langt, at eventyret i perioder kan virke helt afkræftende, og man savner hjælp fra andre (rigtige) spillere undervejs. Også for at minde én om, at man af og til bør flygte fra en kamp: Det er nemt at føle sig uovervindelig efter at have fejet fjender af banen med lillefingeren i seks timer, men pludselig kan man blive revet i småstumper af en doven bjørn. Det indgyder samtidig en vis respekt for ’Blue Dragon’, når det så klart fortæller, at man ikke skal tro, at man har gjort sig klog på spillet endnu. Desværre fremstår historien ret tynd, slidt og forudsigelig – som et ekko af 200 andre rollespil. Dertil kan det være irriterende pædagogisk påtrængende, når det igen og igen forklarer og omformulerer ens evner og forhistorie. ’Blue Dragon’ kunne snildt få succes i Japan, men til os i Vesten virker det uhyre fortænkt – som det ene spil, der skal rette op på Microsofts dårlige salg af Xbox 360 i Japan.
