Flere år ude i fremtiden er New York blevet en betændt, kriminel metropol overrendt af hundredtusindvis af bandemedlemmer i krig mod hinanden og mod den underlegne politistyrke. Bander som de baseballbat-bærende The Baseball Furies, de onde klovne Tall Hats med hvid ansigtsmaling, sort tophat og seler, de rå feminister The Lizzies og mange, mange flere. Øverst står The Warriors. Den mest rå og respekterede bande i hele miljøet. I hvert fald lige indtil de fejlagtigt anklages for at have dræbt fredsmægleren Cyrus og pludselig må se sig som jagtet vildt af såvel de øvrige bander som politiet. De skal hjem - og dét kan ikke gå for stærkt. 'The Warriors' er en spilmatisering af Walter Hills ikoniske 1979-film overlæsset med sneakers, afro-frisurer og pandebånd. En meget lødig spilmatisering endda. 'The Warriors'-spillet følger nemlig filmens papirtynde plot skridt for skridt, og det er så selvrefleksivt kitsch, at man ikke kan andet end at trække på smilebåndet. For The Warriors er der én vej hjem, og den involverer cirkelspark, brydningsteknik, slag med baseballkøller og ufine tricks i en mængde, der får de senere Van Damme- og Seagal-film til at ligne søndagsudflugter. Heldigvis fanger man styringen på blot få minutter. Forfriskende simple knap-kombinationer gør det muligt på få sekunder at tage kvælertag på et fjendtligt bandemedlem, give ham et knæ i ryggen, smide ham mod en mur og sparke til ham, mens han ligger ned. Det er sadistisk tilfredsstillelse, når det er værst og derfor bedst. Desværre gør 'The Warriors' skuffende lidt brug af sin tospillerfunktion i det 12-15 timer lange spil. Det er alt for besværligt for én spiller at holde et bandemedlem fastspændt, mens den anden leverer dybe slag til hans mellemgulv, eller i øvrigt at samarbejde indbyrdes. Der er derfor - ud over det sociale element - ingen nævneværdige fordele i at spille to sammen, hvor man også må leve med et irriterende split screen-problem: Når begge er tæt på hinanden, vises spillet på en samlet skærm; når de er væk fra hinanden, går spillet over til split screen. Det er i bedste fald irriterende. Men måske er prisen for at gå tilbage til 70'er-kitsch, at det tekniske niveau til tider føles lidt kitsch? For 'The Warriors' er i hvert fald kitsch. For kendere af filmen, datidens kultur eller blot kampsport bliver det næppe bedre end dette skæve, ansigtsmalede, pandebånds-uniformerede bandeopgørsvirvar. Banke-banke-bandebøf! lordagsliv@pol.dk