Lige så fantasirig som von Münchhausens eventyr, lige så velfortalt som H.C. Andersens fabler og lige så fandenivoldsk original som H.P. Lovecraft. Det er store ord, men her er også et stort værk, et spil, hvis referencer spænder vidt, og hvis stil er både internationalt og lokalt forankret. 'Shadow Hearts: Covenant' er poetisk potent uden at være prætentiøst, højtstræbende uden at være overambitiøst. Ganske enkelt det bedste konsolrollespil i lang tid. Og en værdig arvtager til 'Final Fantasy'-serien. Den dystre fortælling om dæmoner, okkultisme og magiske ringe leder tankerne hen på en parallel og mørkere udgave af 'Alice i Eventyrland'; en både brutal og eventyrlig udforskning af kampen mellem det gode og det onde. Det skyldes ikke mindst det visuelle udtryk, der gestalter 'Covenant' som et hallucineret skyggeeventyr med både bevingede dæmoner, gotiske katedraler og mennesketomme landsbyer - en kulisse med tydelige referencer til Murnaus 1920'er-stumfilmsgyser og vampyrfilm 'Nosferatu'. Der er imidlertid meget mere end stil, poesi og filmisk fortællestil i de flotte europæiske byer og slotte. 'Covenant' er på mange måder et klassisk asiatisk rollespil udklækket fra 'Final Fantasy'-skolen. Som den kvindelige, tyske løjtnant Koenig - og senere med hendes forskellige hjælpere - løber man rundt i statiske, ofte mennesketomme områder og udforsker gange, trapper og skattekister, indtil man afbrydes af enten en flot og dejlig dialogtung filmsekvens eller en kamp. Sidstnævnte er trækbaserede konfrontationer, hvor ens helte og fjendens monstre på skift angriber, forsvarer, bruger magi eller udfører komplekse kombinationer med flere figurer. Der er imidlertid også, modsat 'Final Fantasy'-spillene, indbygget et nyt, originalt element af timing. Det er ikke nok at vælge angreb, nej, det skal times med fikse tryk på controlleren, hvis det elegante sværdstød ikke skal blive til et skvattet fejlangreb. Simpelt, elegant og forrygende underholdende. Det eneste, der hæmmer 'Covenant', er nogle få halvtamme mellemsekvenser og de rigide, ujusterbare kameravinkler, der ofte gør det svært at orientere sig. Men det er små indsigelser mod et stort spil. 'Covenant' er nemt at gå i gang med, svært at lægge fra sig og - ikke mindst - både intelligent og umiddelbart, både skræmmende og indbydende. lordagsliv@pol.dk