400 km/t uden vinger

Grafikken og den ubalancerede realisme er spillet svageste led, men køreglæden er stadig stor   særligt over internettet, hvor øvelse dog betaler sig, før man dyster i cyberspace
Grafikken og den ubalancerede realisme er spillet svageste led, men køreglæden er stadig stor særligt over internettet, hvor øvelse dog betaler sig, før man dyster i cyberspace
Lyt til artiklen

Toca Race Driver 2' er en mærkbar forbedring af forgængeren. Ideen er den samme: At simulere en karriere som racerkører fra begynder til mester. Belønningen undervejs er nye løbstyper i større biler og filmklip fra pitområderne, hvor modstanderne får personlighed, og hvor to kvinder i stramme bluser spiller en ikke uvæsentlig rolle. Staffagen er udmærket, men det er spillets kerne, kørefysik og -mekanik, det handler om. Og den er betydelig forbedret. Bilerne opfører sig mere realistisk, modstanderne er blevet dygtigere, og grafikken er oppet noget, men er stadig noget af det svageste på markedet. Her er ikke noget med at savle over flot gengivne bilmodeller, men den ringe grafik opvejes af, at man i visse løb kører mod 20 modstandere, uden at billedet hakker. Stort ræs Den største indsats er lagt i variationen af udfordringer og selve ræseoplevelsen. Man kører i stærkt afvekslende biltyper på meget forskellige banetyper og ofte handler det ikke om at blive nummer et, men blot om at blive bedre mod bestemte modstandere. Så selv om det i sammenligning med Gran Turismo-serien ikke er noget stort spil, så føles det stort. Internetdelen er god. Her kan man virkelig få testet sine evner, men det anbefales, at man lærer banerne og bilerne godt at kende, inden man bevæger sig ind i et forum. Man kan ikke som i karrieredelen bare begynde et løb forfra, hvis man laver en fejl. Modstanden er ubønhørlig ude i cyberspace - og da spillet understøtter headsets, kan du også risikere at blive bandet langt væk, hvis du skubber en anden af banen. Ubalanceret realisme Et alvorligt irritationsmoment er, at den forøgede realisme ikke er afbalanceret. Når man har valgt at have en skadesmodel, der betyder, at man sjældent kommer igennem et løb uden buler, er det for ringe, at alvorlige visuelle skader ikke påvirker kørslen. Således bør en Formula 1000 ikke efter at have mistet sine vinger kunne køre op mod 400 km i timen gennem en kurve uden at miste vejgrebet. Og man kan snildt tage sving i alt for høj fart ved at 'læne sig' op ad modstandere. På flere baner kan man endog ustraffet skyde genvej tværs over chikaner - og man udnytter den slags huller, fordi man kan. Men det er også dem, der ødelægger fornøjelsen ved en ellers god simulator.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her