Lukketid. Efter tusindvis af dumdristige hop over spruttende lavaslugter, totalsmadring af ækle amøbefjender og slapstickhumor i såvel verdens- som tåkrummende klasse er det slut. Men selv om de to stilskabende spilserier inden for platformspillene Ratchet & Clank og Jak & Daxter på overfladen synes identiske, lukker de festen på hver deres vis: Den ene med et ungdommeligt respektløst brag af fantasi, humor og kreativitet, der vil give genklang i genren år ud i fremtiden, den anden med en eftertænksom, tungere og mere adstadig traditionsfyldt mine som en klassiker, der har sovet over sig på laurbærrene. Rasende rumepos Ratchet & Clank 3 bærer den dækkende undertitel Up Your Arsenal , idet spillets kerne er et gruopvækkende arsenal af finurlige dimser, gigantiske våben og en befriende selvironisk og tøjlesløs tegneseriehumor. Duoen består af Ratchet, et loddent rumvæsen blottet for nogen videre personlighed, hvilket dog hans makker og modsætning, Clank, som en agentsmart og veltalende dværgrobot til fulde råder bod på. For at følge seriens tidligere fuldkommen løsslupne tegneserietradition spøger superskurken fra duoens første spil, Dr. Nefarious, på ny. Første mission er at finde hans eneste overmand, superhelten Kaptajn Qwark, der dog i mellemtiden har udviklet hukommelsestab i en sådan grad, at han tror, han er en gorilla. Efter lidt hårdt arbejde er Qwarks grinagtigt narcissistiske superego dog tilbage ved roret, og så står ordrerne på varierede missioner på platformsbaner forklædt som planeter, hvor man oftest skal motionere sit enorme våbenarsenal mod robotter eller grønne slimklatter. Heldigvis er de gabende traditionelle platformsrutiner som at springe fra afsats til afsats eller hoppe på fjender blevet trimmet ned til minimum, og tilbage står et spil, der er eminent velsmurt action, fuldkommen ustoppelig som et vildt dyr, der endelig har smidt halsbåndet og derfor aldrig falder til ro. Counter-Strike på syre Variationen i opgaverne er respektindgydende, for ikke to planeter synes ens. Og nok lyder det basalt, men der er en stor tilfredsstillelse i at mestre tegneserievåben og konstant jagte større og mere komiske supervåben. Kynisk set er Ratchet & Clank 3 dog præcis det samme spil som sine to forgængere, og eneste reelle nyskabelse er en multiplayerdel, der har lige så lidt sammenhæng med hovedspillets historie, som den er spektakulær underholdende. Det er simpelthen Halo og Counter-Strike på tegneseriesyre og med et flammehav i bagdelen. Kampe for mellem to og otte personer ruller over ni velproportionerede baner, og her kommer online-mulighederne i PlayStation 2 for alvor til deres ret: et virvar af køretøjer, fly, våben, napalm og overgearet tegneserievold i en velpoleret cocktail, der p.t. ikke er set bedre og mere humoristisk. Derfor synes Ratchet & Clank 3 som en sjælden afrundet og komplet pakke, der teknisk set er det hidtil mest respektskabende platformspil til PlayStation 2 en klassiker, der kun kan skabes via erfaringerne høstet gennem fejlskud i de to tidligere spil i serien. Du skal ikke købe for originalitetens skyld, men for den sprudlende opfindsomhed og nye livskraft, som Ratchet & Clank 3 på klos hold affyrer ned i halsen på platformsgenren. Alvorlig monotoni Anderledes hårdhændet er Jak 3 , hvor ordene »Mission Failed. Try Again?« nu for 30. gang i træk står mejslet ind i mit fjernsyn. Ja, Jak 3 er et åbenlyst sværere og frustrerende nok langt mere utilgivende spil end Ratchet & Clank 3 . Det første Jak & Daxter fra 2001 var et orkanagtigt pust for platformgenren, da PlayStation 2 nu også havde en udfordrer, der kunne hoppe om ikke fra så i det mindste følge med Nintendos Mario-spil. Spillets efterfølger i 2003 var med rette kritiseret for at være en tand for inspireret af Grand Theft Auto , hvor Jak 3 må siges at låne for kraftigt af tja, blandt andet sig selv. Som en direkte fortsættelse af forrige spil indledes Jak 3 med, at duoen efter politiske rævekager er blevet dømt til døden i byen Haven, som de netop har reddet. Straffen er udstødelse fra byen, og bødlen er en forblæst ørken, men de to bliver her reddet af en gruppe andre udstødte, og så er det ellers med at få renset sit navn og atter reddet verden, der nu for alvor trues af undergang. På godt, men mest ondt føles Jak 3 som netop tredje og sidste gang rundt i manegen, hvor serien nu virkelig skal bevise sit værd og modenhed. Dels er stemningen blevet mere dyster, dels mere drevet frem af en velskreven historie, men af og til stadig med opgaver med masochistisk sværhedsgrad. Ikke at der mangler fornyelse: anderledes gode ideer praktisk talt snubler for at komme til for at variere og underholde, men at der er nye udfordringer både før, på og omkring hvert eneste gadehjørne ender desværre med at blive alt for overvældende. Ofte bliver man mere irriteret over, at de gode ideer aldrig tager skridtet videre, eller at de underholdende af slagsen er alt for hurtigt overstået. Fokus på to-tre solide ideer frem for lidt af ti gode ville have reddet Jak 3 en bedre helhed. Svær spændetrøje Hvor friheden til at løse de missioner, man selv dømte overkommelige, var en af grundstenene i det første og til dels andet spil, føles Jak 3 nu som en mere spændende, men ultimativt stram spændetrøje. For er der en af spillets opgaver, du ikke klarer, er det stadigvæk på gammeldags facon værsgo at begynde helt forfra igen. Og igen og igen. Der er ingen andre veje og når de computerstyrede modstandere samtidig snyder groft for at gøre for eksempel diverse racerløb mere tætte, er det ikke spændende. Snarere uudholdeligt, da det gør, at man tit kører fast i samme mission og ultimativt føler, at man spilder sin tid. Den slags sker ikke i Ratchet & Clank 3 , hvor dine anstrengelser aldrig er forgæves. For selv om man dør igen og igen på en svær bane, bliver den samtidig gradvist nemmere, idet man for hvert eneste skud bliver stærkere og kan håndtere sine våben bedre. Den proces kaldes erfaring, og det er netop, hvad Ratchet & Clank 3 er gennemsyret af i både grafik, lyd, handling og spildesign, mens Jak 3 bare ræser ud ad for mange tangenter og gør de sværeste krumspring uden at skænke sin spiller et bredere smil. Så mens sidste runde af Ratchet & Clank er klimakset i såvel sin serie som genre, er det modsat kun det allerførste Jak & Daxter -spil, der gør, at serien kan lukke og slukke med æren i behold.