Et dybt brøl gjalder, mens den kakofoniske raslen af sværd, spyd og skjolde kommer nærmere. Krigsråb fylder den tykke, tågede luft, men endnu ses intet. Fjenden ligger på spring, fælden er klappet - man er omringet, inddæmmet og fortabt. Nu venter kun nådesstødet. 'Kohan II: Kings of War' er efterfølgeren til den undervurderede 2001-overraskelse 'Kohan: Immortal Sovereigns', der dengang pustede nyt liv i strategigenren. 'Kohan II: Kings of War' forsøger det samme - og lykkes langt hen ad vejen. Det er klassisk strategi i en middelalderlig fantasiverden beboet af både monstre og guldminer, men først og fremmest stridende klaner. Som hærfører for Kohanklanen skal man via små 30 missioner vinde sit land tilbage, og det foregår hverken ved debatter eller hyggemøder - nej, mægtige Mjølner må igen på banen. Spillet adskiller sig fra den grå strategimasse ved at fjerne banale opgaver og fokusere på de intelligente. Slut med at hente træ, reparere mure og styre 25 snotdumme arbejdere - den del er behageligt automatiseret. Fokus flyttes derfor over på de dramatiske tredimensionelle slag, hvor man ofte styrer hundredvis af spydmænd, ryttere og troldmænd i kamp på én gang. Fjenderne kan både lokke én i baghold og identificere strategiske knudepunkter, hvorfor man får mere modstand - og dermed underholdning - i kampen om byer og forposter. Lige så fattig 'Kohan II: Kings of War' er på historie, lige så rige er mellemsekvenserne på kuldegysende dialogstrimler og ikke mindst tyk, tyk stemning. De idylliske bække og grønne lunde står i flot kontrast til de blodige massenedslagtninger, hvilket giver det helt rigtige billede af 'Kohan II: Kings of War' - et tænksomt og udfordrende strategispil. lordagsliv@pol.dk