Søvnige skilpadder

Lyt til artiklen

KRONG! THOK! DONG! Lydordene farer hidsigt hen over skærmen, og hjernedøde bøller vælter til alle sider. Tæskene skal både ses, høres og læses for at gøre indtryk anno 1990, og det er præcis, hvor actionspillet 'Teenage Mutant Ninja Turtles' gerne vil være. De fire grønne ninjapadder er efter flere år uden for rampelyset tilbage, og historien er den samme med kampe mod den onde rotte Shredder og dennes rakkerpak af banditter og ninjaer. Det handler om at være hurtig på joypaddet for at hoppe rundt om, blokere, baske og smide kastestjerner efter alle de slemme fyre, men det simple bliver hurtigt enfoldigt. 'Teenage Mutant Ninja Turtles' rammer stilen perfekt, når det tager én tilbage til en tid, da unge, bumsede knøse stod i arkaderne og hamrede løs på store sorte maskiner. Men det føles desværre lige så gammelt, som tiden det foregår i, og man mister hurtigt lysten til at glide rundt på sit skjold og KAPOW'e ninjaer. Der mangler både variation og nytænkning, og for et visuelt så farverigt spil er det forbavsende gråt. Et yderst velkomment levn fra arkaden er muligheden for, at to kan spille sammen, for her kan den fælles nostalgi give spillet lidt kunstigt åndedræt. Storbyens farverige tegneseriegyder, bøller med jernstænger og mellemsekvenser som taget ud af 90'ernes tv-serie sætter scenen for technicolortæsk - tæsk, der desværre mest af alt rammer spillet selv. I 'Teenage Mutant Ninja Turtles' er det nemlig ikke bare hovedpersonerne, der er grønne, men også spildesignet, der er COWA! uden BUNGA! lordagsliv@pol.dk

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her