I et samfund hvor anarki er lov, og tabslisten ville sætte selv en Arnold Schwarzenegger-film til vægs, finder man det løsslupne actionspil 'State of Emergency' (SoE), der gennem sin cocktail af vold, drab og masseødelæggelse desværre havner midt i ingenmandsland. Man skulle ellers tro, at projektet var i perfekte hænder hos folkene fra Rockstar Games, der i slutningen af sidste år begik det fantastiske PlayStation 2-spil 'Grand Theft Auto 3', men desværre lever SoE slet ikke op til sidste års store succeshistorie. Historien udspiller sig i en virtuel storby, hvor den anarkistiske oprørsgruppe Freedom har igangsat et storstilet oprør imod det orwellske firma The Corporation. Hele fortælleaspektet virker latterligt påklistret og fungerer således blot som en tom ramme om spillets omdrejningspunkt: de uendelige og ekstremt voldelige gadekampe. Disse kører konsekvent i et højt tempo, og når skærmen konsekvent er proppet med mennesker, der panisk løber vildt omkring, hvilket betyder flere hundrede drab i minuttet virker SoE den første times tid morbidt underholdende. Visuelt bakkes dette smukt op med en lækker og flydende grafik hos de mange karakterer og bygninger, men desværre skyder spillet sig selv i foden ved at være en uhyggelig ensformig affære. Det bliver lynhurtigt trivielt at kaste molotovcocktails imod de samme butiksruder, overfalde identiske civile og sprænge biler i luften; især når det hele er set både bedre, større og flottere. Netop figurernes identitetsløshed og byernes ensformighed gør SoE til en stor klat intetsigende og kynisk vold, der giver mindre mening end en tysk-synkroniseret version af Austin Powers-filmene. Spillet kører den meningsløse vold helt ud i ekstremerne, men desværre virker det hele alt for søgt og præget af mainstreamkulturen, og hvad der kunne have været et stort anlagt actionbrag i særklasse ender desværre i længden som en uhyre middelmådig affære.