Den talende skærmtrold Hugo nød stor popularitet, da han for over ti år siden charmerede sig ind i landsdækkende fjernsyn i Eleva2eren, men trolden har ikke fået samme varme modtagelse, da den forsøgte at indtage hjemmecomputerne. Nu prøver han igen, for Hugo er igen hovedpersonen i det nye eventyr 'Den Sorte Diamantfeber'. Historien er kort fortalt, at Hugos hjælp igen er påkrævet, fordi den onde heks Afskylia og hendes soldater har taget en vulkan-øs fredelige indbyggere til fange. De er derefter blevet sat til at arbejde som slaver i en diamantmine, fordi Afskylia leder efter de eftertragtede sorte diamanter, som skal bruges til en kraftfuld eliksir. Pc- og PlayStation-versionen af spillet er næsten identiske, og som platformspil betragtet er alle tre spil enkle og lette at gå til, idet man skal styrer Hugo gennem en række baner, hvor han skal samle diamanter, undgå både fælder og fjender samt befri øens slavebundne beboere. Hugo er i bedste Indiana Jones-stil nu blevet udstyret med en pisk, og spillet fungerer klart bedst i PlayStationudgaven, da styringen er lettere og farverne mere klare. Game Boy Color-versionen af Hugos eventyr består af omtrent 50 baner, hvor man i dybt traditionel platformsstil skal løbe rundt og indsamle diamanter for til sidst at piske fjenderne ned og dermed redde en af øens indbyggere fra fangenskab. Trods den håbløse mangel på originalitet, er Game Boy Color-versionen underholdende, selv om man i længden savner mere variation og større dybde. Mangler charme Desværre er specielt pc-versionen af spillet et middelmådigt og skuffende ensformigt platformspil, der på groveste vis udnytter, at Hugo er en kendt og elsket figur fra tv. Hugo mangler sin tidligere glød og charme, og uden den bliver spillet bare en endeløs og monoton vandring på jagt efter diamanter og en ende på banen. Ved enden af banen får man i alle tre versioner et kodeord til næste bane, som består af mindst 12 forskellige tal eller taster, hvilket absolut ikke er specielt børnevenligt. Grafikken i selve spillet er ikke imponerende i nogen af udgaverne, men de små episke mellemsekvenser er dog glimrende og flot animerede. Både på pc og PlayStation er banerne flere steder temmelig mørke og noget fortegnede, så det til tider kan være svært at se, hvor fælderne på banen reelt befinder sig. Under lavmålet Spillet er specielt i sin pc-udgave under lavmålet, og bærer alt for meget præg af at være bygget på det interaktive tv-spil, der er nødsaget til at være meget enkelt. Selv om Hugo-spillene godt nok er blevet lidt flottere, så virker det, som udviklingen inden for computerspil har overhalet Hugo indenom. Mærkeligt nok er Hugo løjerligt tavs det meste af tiden og slet ikke så engageret som tidligere, og alle tre spil er i udpræget grad yderst konservative i både design, historie og teknisk udførsel. Der er mange børn, som med genkendelsen glæde vil elske også dette Hugospil, men der findes mange andre langt bedre platformspil, som aktiverer børnene på en anderledes og mere kvalificeret måde.