Sådan skal det gøres! Udvidelsen til eventyrstrategispillet 'Warcraft III' beviser, at udvidelsespakker til computerspil kan være andet end letkøbte pengemaskiner, der er kynisk designede til at vride de sidste dråber underholdning ud af et spil. Udvidelsespakken 'Frozen Throne' skildrer i bedste Tolkien-stil på ny den kæmpestore og efterhånden komplekse konflikt mellem mennesker, udøde, elvere og orker, og som en af disse fire racer skal man igen kæmpe om guld, land og ære i en velskabt fantasiverden. Ud over en masse forskellige kampenheder råder hver race over unikke helte - en slags superenheder, som er suveræne på slagmarken og oftest i stand til at kaste trylleformularer. I løbet af spillet skifter man mellem at styre de forskellige racer og deres helte, hvilket giver et afvekslende gameplay og en hæsblæsende velskrevet eventyrfortælling proppet med overraskelser og lumpent dobbeltspil. Men hvis man vil have alle facetterne i historien med, kan det bedst betale sig at have spillet og helst gennemført 'WarCraft III', før man giver sig i kast med udvidelsen. Nye helte På papiret føjer udvidelsespakken 14 nye kampenheder, nye helte, utallige små forbedringer og en ny enkeltspillerkampagne til originalspillet. Basalt set går spillet stadig ud på at bygge en sikker base, producere stærke kampenheder og derpå sende dem i krig, men opfindsomheden i 'Frozen Throne's mange nye udfordringer er respektindgydende stor. Flere af missionerne er direkte atypiske for strategigenren, idet de - frem for at tygge drøv på genrens klassiske elementer såsom netop basebygning og masseproduktion af kampenheder - i højere grad koncentrerer sig om at forbedre og udvikle de unikke helteenheders evner. I den forstand minder de nye missioner derfor mere om rollespil og actionbaserede spil som 'Diablo' eller 'Commandos', fordi heltene og deres evner virkelig ændrer hele ens kamptaktik, og succes på kamppladsen oftest er betinget af, at man forstår at udnytte heltenes evner optimalt. Harmonisk balance 'Frozen Throne's største bedrift er, at styrkeforholdet mellem de fire racer nu føles perfekt afbalanceret, selv om hver race skal spilles forskelligt. Det betyder i praksis, at alle racer har fået bedre værn mod fjendtlig magi, så en enkelt troldmand ikke længere kan nedlægge hele modstanderens hær som i originalspillet. Man tvinges med andre ord til at sammensætte en afbalanceret hær, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at vinde over levende modstand. Samtidig er der virkelig gode forbedringer at hente, for eksempel mulighed for større klanturneringer, hvis man dyster online via internettet, hvor det stadig er de færreste strategispil, der kommer i nærheden af underholdningsværdien i 'Frozen Throne'. Stadig mangler Dog retter 'Frozen Throne' ikke alle originalspillets fejl og mangler. Brugerfladens størrelse irriterer stadig - specielt når skærmen er proppet med enheder - og grafikken er stadig kantet og udetaljeret i mellemsekvenserne. Samtidig er de første par missioner knap så vellykkede som de senere, hvor historien virkelig udvikler sig eksplosivt og nagler en fast til skrivebordsstolen. Missionerne er dog ingen barneleg, så nybegyndere er bedst tjent med at starte med originalspillet. Så selv om 'Frozen Throne' ikke revolutionerer, gør den alt lige efter bogen og formår samtidig at skrive sig ind i spilhistorien som en af de mest veldesignede udvidelsespakker, der nogen sinde er udgivet.