0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Rendyrket dødskørsel

Sjældent har racergenren set et lignende adrenalinsus. 'Burnout 3' er et vanedannende og fascinerende hurtigt racerspil, der kan lokke selv inkarnerede fodgængere i fordærv. Kun knas i multiplayerdelen skæmmer.

Spilanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Små svedperler titter frem på panden, fingrene klamrer sig febrilsk hårdt om joysticket, kroppen er glemt i en stiv statur, og øjnene løber i vand. Simpelthen fordi farten gennem de trange og svært trafikerede europæiske smågader er så åndeløs høj, at lufttrykket næsten føles blafrende i håret, mens øjnene nægter at blinke. For hvis man blinker eller blot er uopmærksom i et enkelt sekund, er der garanti for at brage ind i en modkørende bus med 250 km/t - med et game over-skilt som sikker følgesvend.

Og det er håbløst at stritte imod. For efter bare fem minutter bag rattet i 'Burnout 3' tager en række dybereliggende primale instinkter skræmmende nok styringen. Racerspillet er et de mest overrumplende frontalangreb på sanserne i nyere tid, et skud nitroglycerin direkte i tanken på en efterhånden fortærsket racergenre.

Kør rigtig råddent
I 'Burnout 3' gælder det ikke kun om at køre stærkt. Enhver fartidiot kan presse speederen i bund. Nej, her handler det om at køre så afskyeligt spekulativt råddent, at alle naturlove og basale overlevelsesinstinkter er parkeret i garagen.

Jo mere hasarderet man kører ved for eksempel at ræse i den modkørende vejbane, snitte modtrafikanternes sidespejle af eller resolut mase modstandere ind i barriererne, jo mere såkaldt 'boost' hiver man i land. Boost kan bruges, når farten skal runde helt idiotiske hastigheder, men også hvis du skal indhente en infam rival eller undslippe et større harmonikasammenstød.

Så snart man booster sin bil, bliver farten dog så høj, at man sjældent kan nå at tænke, men kun reagere i styringen af bilen. Hvilket netop er det, der gør spillet til en hylende intens oplevelse, der frigiver lige så meget dopamin i hjernen som et par ture gennem Dæmonen i Tivoli.

Også fordi man ved, at afregningen er kontant: misser man et drej i rattet eller er uopmærksom et øjeblik, hamrer ens lavtgående missil ind i modkørende bilister eller sceneriet langs kørebanen, mens glas, metal og beton knuses i en hjerteskærende ballet renset for blod og skyld. Renset, fordi to sekunder senere står bilen klar på kørebanen igen - parat til at genoptage jagten på førstepladsen.

Ingen tvivl om, at 'Burnout 3' er et af de mest urealistiske bilspil nogensinde, men det gør sin urealisme til en eklatant dyd frem for en skam.

Ræs a la carte
Som bilspil er flest, er valgmulighederne, banerne, bilerne og racertyperne også her talrige. Dels kan man køre løs i spillets hoveddel, hvor man turnerer verden rundt og bliver udfordret i alskens discipliner, dels kan man øve sig i dem alle enkeltvis, men fælles for dem er, at farten og ofte ulykkerne er i centrum. Ja, en af disciplinerne er sågar, at man skal race hovedkulds ned mod et befærdet vejkryds og forsøge at gøre så meget materiel skade som muligt.

Belønningen er klar: jo bedre man kører, jo flere nye baner og bilmodeller er vundet i land.

Hvor de to forrige 'Burnout'-spil også havde fart og absurd aggressiv kørsel som varemærker, har treeren ud over disse fokuseret på mere klammeri bilerne imellem, så man nu ofte ligger og presser modstandere til at køre galt eller hjælper dem pænt ud over skrænten med et veltimet venligt skub. Særligt i multiplayerdelen, hvor man er oppe mod venner eller familiemedlemmer, bliver denne form for dødskørsel til fængende lettilgængelig drengerøvsunderholdning, der synes et skudsikkert hit til en løssluppen fredag aften.

PlayStation 2 bedst online
Over internettet kan der også races løs, men her fungerede 'Burnout 3' overraskende bedst på PlayStation 2, der ellers normalt er plaget af problemer med sine online-spil. Her kørte både opkobling og afvikling fejlfrit, hvorimod Xbox-spillet jævnligt frøs fast i billedet, og det var ofte mærkværdigt svært at finde ligesindede at race med.

Omvendt kører grafikken mest glidende og helt blottet for hak på Xbox, men derudover er de to versioner overvejende ens i muligheder og gameplay. Dog er det en svær opgave at finde større ridser i spillets lak, for de fleste er små dybt subjektive nykker som mangel på mulighed for at gemme optagelser af løb eller ulykker, mangel på ægte bilmærker og bedre udveksling af løbsdata over internettet, sådan som 'Project Gotham Racing 2' excellerede i.

Regner man ved målstregen enkeltdelene som den fabelagtigt hurtige grafik, den troværdige lyd, multiplayerdelen, de talrige løbsmuligheder og den eminent præcise styring sammen, er 'Burnout 3' et blændende blæret bud på et racerspil perfektioneret til de spillere, der gaber kæberne af led over spil, hvor man skal nørdpille ved hjulophæng, gearkasse-tuning og den optimale chassishøjde som i eksempelvis 'Gran Turismo 3'.

Foretrækker man sine racerspil fartglade frem for realistiske, vil 'Burnout 3' rive den indre sofafartdæmon op ved hårrødderne og fodre den med et sprudlende berusende kørekick med fart over alle felter.


thomas.vigild@pol.dk

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere