Lørdag d. 22. februar og søndag d. 23. februar forvandler vi spalterne til den levende avis. Vi har et tætpakket program, hvor du kan møde avisens favoritformater på scenen sammen med vores journalister. Glæd dig til skarpe samtaler, inspirerende øjeblikke og en masse aha-oplevelser.
To dage. To forskellige stemninger.
Lørdag 22. februar fra kl. 10-18.
Er du til klassisk avisindhold, så er lørdagen tilrettelagt lige til dig. Chefredaktør Christian Jensen byder velkommen til en dag med perspektiv, politik, kultur og samfund. Du kan møde Margrethe Vestager, Roald Als & Peter Mogensen, Bente Klarlund, Benjamin Koppel, Marianne Rathje og mange flere. Derudover uddeles Politikens store Frihedspris til en person, der har kæmpet særligt for frihedsrettigheder på verdensplan. Vi slutter dagen af med god stemning, når vi byder på et glas superlækker frugtvin og lidt underholdning.
Glæd dig til en dag i Politikens tegn med kulturredaktør Mette Davidsen-Nielsen som vært.
Dagens program:
8.30-10.00: Morgenkaffe med friskbagt croissant
10.00-10.15: Morgensamg med chefredaktøren
Ansvarshavende chefredaktør Christian Jensen og kulturredaktør Mette Davidsen-Nielsen byder velkommen med morgensang.
10.15-10.45: Margrethe Vestager i samtale med Christian Jensen
Der er sket en del siden, Margrethe Vestager sidst stod på scenen med Politikens chefredaktør Christian Jensen. Fx har hun skrevet bogen ‘Vestagers verden’, og så er hun ikke længere næstformand i EU-Kommissionen. Nu fortsætter de to deres samtale om Europa og alt det nye.
10.45-11.30: Klarlunds Brevkasse
Glæd dig til, at Bente Klarlund gæster Politiken Festival til en live-udgave af brevkassen. Få (ærligt) svar på de store og små spørgsmål om sundhed – og hjælp til at navigere i alle de velmenende kostråd.
12.00-12.30: Familien Hassan
Digteren Yahya Hassan blev 24 år. I bogen ’Familien Hassan’ har Yahya Hassans bror, Abdullah Hassan, taget initiativ til at samle familien og fortælle historien om Yahya Hassan fra deres side. Opinionschef Lotte Folke taler med Abdullah Hassan og journalist Steffen Stubager, der har skrevet bogen.
12.30-13.00: Sprogbrevkassen Live
Seniorforsker og fast ekspert på Politikens sprogklumme, Marianne Rathje, laver sammen med kulturjournalist Lotte Thorsen en live-brevkasse for publikums sproglige dilemmaer.
13.15-14.00: Da Børsen brændte
Vi husker de chokerende billeder af vores ikoniske renæssancebygning i flammer, og Brian Mikkelsen, der kæmpede med at redde dele af Danmarks kunsthistorie ud, før det var for sent. Nu sætter direktøren i Dansk Erhverv og den tidligere konservative kulturminister ord på oplevelsen og løfter sløret for genrejsningsplanen. Hvordan – og hvornår? - kommer Børsen igen til at strække sig mod den københavnske himmel med sit berømte dragespir? Brian Mikkelsen taler med kulturjournalist, Camilla Stockmann, om det værste mareridt, og hvad brandulykken har bragt med sig.
14.00-14.30: Benjamin Koppel i samtale med Lise Garsdal
Forfatteren til succes-romanen ‘Anas sang’ er aktuel med romanen ‘Sommerfuglens stemme’. Hvordan blev den succesfulde musiker til bestsellerforfatter? Det kan du høre mere om, når han taler med Lise Garsdal på årets festival.
14.45-15.30: Verden ifølge Roald Als og Peter Mogensen
Politikens bladtegner Roald Als har endnu engang tømt skrivebordsskuffen og gennemgår sammen med politisk analytiker Peter Mogensen sine mange skarpe karikaturer og politiske tegninger fra det forgangne år.
15.45-17.00: Politikens Frihedspris 2025: Mød Julija Navalnaja
Vær med til at uddele frihedsprisen i selskab med chefredaktør Christian Jensen, seniorkorrespondent Anders Jerichow og international kommentator Michael Jarlner. Du kan møde Julia Navalnaja på festivalen. Julia Navalnaja er en af lederne af den demokratiske opposition til Putin-regimet i Rusland – enke og politisk arvtager til Aleksej Navalnyj, som blev forsøgt giftmyrdet og seneste spærret inde til døden i en sibirisk straffelejr. Navalnaja modtager Politikens Frihedspris på 100.000 kr. Det sker ved en særlig prisceremoni, ledsaget af koncertpianisten Katrine Gislinge og saxofonisten Christian Hougaard. Navalnaja interviewes desuden af Politiken-kommentatoren Michael Jarlner.
Køb billet her. Festivalen lørdag er udsolgt med venteliste. Kom i stedet med søndag:
Søndag 23. Februar.
Kom med når Kultur-Ibyen sektionen rykker ind i hjertet af Politikens Hus – den gamle trykkehal. Her taler vi om popkultur, venskaber, kærlighed til byen og hinanden – uanset hvem vi er, og hvilket udgangspunkt, vi har. Søndagens indhold er lavet til dig, der lytter til Politiken og lader dig guide af vores anmelderes hjerter til musik, litteratur og restauranter. Her taler vi om drømme for fremtiden, samfundet og et ønske om at skabe en by, der kan være mere for flere og til alle de udgaver, vi kommer i.
Politikens doktor love, Felix Thorsen Katzenelson, er dagens vært, og han laver en live-udgave af vores allesammens kærlighedsbrevkasse. Lucia Odoom får besøg i Poptillægget, og Simon Lund og Pernille Jensen har inviteret Andreas Odbjerg med i Musikmakker. Du kan desuden opleve Lotte Folke i en live-version af podcasten Den Levende.
Og meget mere...
Køb billet her.
Dagens program:
11.30-12.00: Morgenkaffe og friskbagt croissant
Vi åbner dørene, og du kan få en lækker croissant og en kop kaffe (inkluderet i billetten), mens vi finder os tilrette i PRESSEN.
12.00-12.40: Kærlighedsbrevkassen Live: Noah Umur Kanber, Barbara Gjerluff og Magnus Haugaard i samtale med Felix Thorsen Katzenelson
Kulturjournalist og kritiker Felix Thorsen Katzenelson har inviteret Noah Umur Kanber, Barbara Gjerluff og Magnus Haugaard med i en live-udgave af vores allesammens hjerteveninde og livline, Kærlighedsbrevkassen. Panelet står parat med gode råd til at fikse din hjertesmerte og intet dilemma er for stort eller for småt. Vi har dig.
12.40-13.15: Den Levende Live: Fortællingens magtLine Arlien-Søborg i samtale med Lotte Folke og Eva Eistrup
Vi er alle sammen blevet fortællinger. På sociale medier og i det offentlige rum fortæller vi alle konstant historier om os selv. Men hvad sker der, når andre skriver historier om os, træder ind i vores allermest private og bruger os til at skabe deres egne fortællinger? Det har Lotte Folke og Eva Eistrup undersøgt i fire afsnit af podcasten Den Levende under overskriften ’Fortællingens magt’. I denne live-udgave kan du opleve de to værter fortælle om serien, og du kan møde skuespiller Line Arlien-Søborg, der som helt ung debuterede i filmen ’Kunstskabens træ’ (1981) og fik en hovedrolle i Nils Malmros ’Skønheden og Udyret’ (1983). Sidenhen blev hun ufrivillig en del af Nils Malros fortælling.
13.30-14.00: Masterclass: Bag om Københavns restauranter
Lærke Kløvedal i samtale med Morten HjortshøjIbyens madanmelder og podcastvært på ‘Det sidste måltid’, Lærke Kløvedal, taler med Ibyens redaktør Morten Hjortshøj om at anmelde restauranter til Politiken. Ud fra hvilke kriterier fordeler hun hjerter? Hvilke skills kræver det? Kan hun overhovedet være anonym? Og meget mere. Kom med bag om Politikens hjerter og bliv klogere på anmelderiet.
14.00-14.45: CPH:DOX x Bevica: Rammer og rettigheder – et fælles ansvar?
Som opvarmning til årets CPH:DOX, der har særligt fokus på menneskerettigheder, taler vi om rammer og rettigheder. Vi viser klip fra dokumentaren ‘The Tender Revolution’, der viser forskellige sider af omsorgsarbejde og stiller spørgsmål til, hvem verden er bygget til? Filmen lægger op til at flere må tage ansvar. Det gælder både politikere, arkitekter og os selv, for Danmark lever fortsat ikke op til forpligtelserne fra FN’s Handicapkonvention, som politikerne ratificerede i 2009. Vi spørger: hvordan får vi skabt en verden, hvor rammerne sikrer mere for flere? Marianne Kofoed, Pil Høyer Thielst, Marie Erbs Ørbæk i samtale med Ida Herskind.
15.00-15.30: Musikmakker Live: Andreas Odbjerg
»Andreas Odbjerg er gavmild med sig selv. Han sigter musikalsk altid mod stjernerne, syder af ambitioner og stopper ved detaljer, men han involverer sig også for fuld kraft. I verden omkring sig.« Sådan skrev Politikens musikredaktør Simon Lund, da han sidste år besøgte Andreas Odbjerg i musikerens sommerhus tæt på Veddinge Bakker. Nu fortsætter de samtalen i selskab med musikanmelder Pernille Jensen. Glæd dig til en snak om musik, livet og alt det, der rører sig lige nu.
15.30-16.30: Årets Fund: Caspar Eric, Emma Aastrand Jørgesen, Bastian Emil Goldschmidt, Christian Heide-Jørgensen m.fl.
Vær med til at hylde årets største, unge sportstalent, når vi uddeler prisen til Årets Fund. Vi lover, at vi har mere tilfælles med topatleter, end man skulle tro!
16.45-17.30: Poptillægget Live: Generationsstemmer Helin Erdem, Esben Weile Kjær, Bodil Skovgaard og Kim Skotte i samtale med Lucia Odoom
Timothée Chalamet som Bob Dylan? Poptillægget ser nærmere på filmen ’A Complete Unknown’ og taler om generationsstemmer og generationskløfter.